"Knut Hamsun: "Hunger" Roman.

Wir errinnern uns nicht, unter der Großen unsahl von Werken, welche wir in der lezten Zeit eines kritischen Beurteilung unterzogen haben, eines gefunden zu haben, welches wir dem obengenannten als gleich wertvoll an der Seite stellen dürfen. Es ist keine Geschichte im alltäglichen Sinne, welsche uns Knut Hamsun vorführt, und doch etwas ganß Alltägliches. Ein armes Menschenkind, das Hungert. Und darüber 240 Zeiten. Nur darüber! Wie ist es möglich, ein so einfaches Thema so ausführlich zu behandeln?...
Würde es uns der Raum gestatten, wir versuchten den Leser eingehender mit dem Inhalte des Romanes bekannt zu machen...und wir glauben, daß niemand, der diese Zeiten liest, versäumen wird, auch den Roman kennen zu lernen. Er wird, wenn er ein Kunstwerk zu würdigen versteht, sich damit einen hohen Genus bereite.

Max Ofterberg-Beratoff."

(Vi erindrer os ikke at have fundet en eneste blandt de utallige værker, vi i den sidste tid kritisk har anmeldt, som kan kaldes ligeværdig med den ovennævnte. Det er ikke nogen historie i sædvanlig betydning som Knut Hamsun giver os her og dog noget som hænder hver dag: Et menneske som sulter og det over 240 sider. Lad gå! Hvorledes er det muligt at behandle et så enkelt tema så udførligt?...
Havde vi tilstrækkelig plads til rådighed, så vi indgående havde kunnet gøre læseren bekendt med romanens indhold... så var vi sikker på, at ingen som læser disse sider ville forsømme at læse romanen selv. Hvis læseren forstår at påskønne et kunstværk, vil han her unde sig den højeste nydelse. Max Ofterberg-Beratoff.)

Det stod at læse i "Die Gesellschaft" Monatsschrift für Litteratur, Kunst und Socialpolitik 1891. Mange år er gået, men stadig er Hamsuns ord lige facinerende og levende.

Og som Thomas Mann udtalte: Aldrig, har nogle været mere fortjent til Nobelprisen.

Hvad er der ikke siden dengang, skrevet og sagt om Hamsun i tyske aviser, tidskrifter og bøger, stadig findes Hamsun på boghylderne hos boghandlere og i antikvariaterne, i opgaver på skoler og universiteter, at få indblik i via min hjemmeside, hvor meget Hamsuns ord stadig kan tale til unge mennesker har for mig været en utrolig oplevelse. Og for mit samlerhjerte! at gøre sig håb om at få samlet bare en lille del af hvad der findes, ja det kan man kun drømme om.

Hvad måske ikke alle ved! Der har eksisteret et tysk Knut Hamsun selskab. Stiftet 19 februar1955 og det eksisterede til 1978. Initiativtageren var forfatterinden Hilde Fürstenberg, Mölln i Lauenburg. En varm og dynamisk personlighed, der levede og åndede for at udbrede kendskab til Knut Hamsun og hans digtning. Fra april 1964 til 1978 havde selskabet også et medlemsblad "Die Waldhütte" Jeg har med stor interesse og iver læst alle 48 numre.Er i nu blevet nysgerige efter indholdet, kan alle numrene lånes på Universitetsbiblioteket i Kiel. Det var trist der ikke fantes nogle mennesker der kunne have videreført arbejdet, da Hilde Fürstenberg måtte slutte på grund af alder. Hilde Fürstenberg døde i januar 2005 få uger før hun fyldte 103 år.

Selskabets omfattende samling og arkiv blev skænket til Hamarøy i Norge, hvor det stadig befinder sig.


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at