Den 4. Internasjonale Hamsun-konferanse.

Universitetet i Tromsø 20.-21. September 2007

"Intet er som at bli pustet på av det levende liv" Paa gjengrodde Stier.

Sted: Auditorium E 0101, Det humanistiske fakultet.

Gratis adgang, påmelding til henning.waerp@hum.uit.no

Universitetet i Tromsø arrangerer hvert fjerde år en internasjonal Hamsun-konferanse, den første var i 1995, den andre i 1999 og den tredje i 2003. Konferansene er dokumentert i artikkelsamlingene Hamsun i Tromsø I, II og III.

"Bent Lie har Ret: Tromsø Stift er et Æventyrland. Det er et Æventyrland som Alverden rejser for at se. Ja om Sommeren, vil man svare. Ogsaa om Sommeren. Landet er det samme Aaret rundt, det er bare Varmen og Lyset som skifter, der blir en koldere og mørkere Tid - akkurat som alle andre Steder i Verden. Og Vinter som Sommer er Tromsø Stift et Æventyrland." Knut Hamsun.

Det er altid med en helt speciel følelse jeg sætter kursen mod Tromsø, der er noget helt specielt ved den uhyre levende og aktive by der fænger en og får oplevelserne til at stå i et helt specielt lys. Da jeg pakkede min kuffert mindedes jeg Hamsun-konferencen i 2003, hvor jeg var kommet hjemmefra i alt for tynde sko og klær. Nej dette skulle ikke overgå mig denne gang, så kufferten var spækket med varme trøjer og et par solide støvler. Sådan udrustet var jeg vel forberedt på alt, troede jeg, men det vejr der mødte Martin fra Praha og mig da vi stod af flyet var ikke hverken sne eller slud, men regn ser stod ned i tove, jo tak og min paraply lå godt derhjemme. Så det var med at springe i ekspres fart ud i bilen til Nils Magne der hentede os og bragte os til hotellet. Godt at komme indendørs og med forventning i sindet se, hvem dukkede nu op af kære Hamsun-bekendte der også skulle deltage i konferencen. En af de første var Olga fra Georgien, det blev et hjertlig gensyn, da vi netop havde været sammen i Grimstad.

Jeg og flere andre var kommet en dag før konferencen skulle begynde så vi fik tid til at se lidt på byen og snuse lidt til atmosfæren. Snart befandt jeg mig på Storgata hovedgaden midt i centrum. Mit mål var at gense mindepladen der hænger udenfor Storgata 106, i dag en Sunkost butik. Her lå i 1877 butikken til boghandler Urdal og her kom unge Knud Pedersen for at få sin første bog "Den Gaadefulde" udgivet. Stedet ligefrem ånder historie for mig. Tænk hvis Hamsun kunne se, hvad vi idag vil betale bare vi kunne være så heldige at finde et eksemplar af netop den bog.

"Tæt ved en liden skovbekrandset Høi, ved hvis Fod en lille Aa snoede sig gjennem den fagre Eng."

Nej starten på Hamsuns debutroman er ikke gået over i historien som starten på "Sult" i 1889 som gjorde Hamsun berømt, hvem husker ikke "Det var i den Tid jeg gik omkring og sultet I Kristiania, denne forunderlige By som ingen forlater før han har faat Mærker av den.."

Men tilbage til nutiden i Tromsø, hvor jeg sammen med alle foredragsholderne og arangørende deltog i en herlig fiskemiddag på "Skarven" jo snakken gik om mangt og meget også vores ynglingstema Hamsun.

Med forventning kørte vi næste morgen ud til universitetet hvor vi de næste par dage skulle lytte, diskutere og begive os ind i den hamsunske verden.

Det blev en god og meget interesant konference og en god stemning hele vejen, og en ting er de interesante foredrag, men pauserne hvor snakken går er også et vigtigt forum. Alt var altså vellykket, men til min overraskelse var der meget få studenter eller andre deltagere, på intet tidspunkt var vi vist over 22 i salen! Det var igrunden ærgelig da alle foredragene var interesante at lytte til. Der var ialt 13 foredragsholdere og jeg kendte i forvejen de 9 af dem, så det var som at dumpe lige ned i en varm Hamsun familie. Foruden nogle gode og inspirerende foredrag fra alle mulige og umulige vinkler i Hamsuns forfatterskab, ja et af emnerne hed SKO: om tøjets (u) pålidelighed i Knut Hamsuns "Paa gjengrodde stier" og Heideggers "Der Ursprung des Kunstwerks", da fløj det med Hamsun citater, Schopenhauers filosofi osv. hen over bordene. Men også løssluppen snak og latter om aftenen over mad og vin.


Efter den første dags gode og inspirerende foredrag var vi inviteret ud til kold fiskebord i Nils Magnes hytte, og foruden den gode mad, vin og stemning bød aftenen på det mest fantastiske nordlys og det var der jo et par stykker der aldrig havde set, bla. Olga Zhgenti fra Georgien og Martin Humpal fra Praha.

Nils Magne Knutsen (UiT): "Hamsun i en nordnorsk kontekst". Ingen kan som Niels-Magne få os med ind i den nordnorske verden, ingen kan som ham fortælle om hvordan Nordlændinge blev opfattet i det sydlige Norge.


Niels-Magne Knutsen og Martin Humpal En ivrig tilhører og stor Hamsun ven Halvard Nesby

Lars Frode Larsen (Gyldendal): "Nye Hamsuns samlede". En glad Lars Frode Larsen fortalte lidt om arbejdet med at forny og revidere Hamsuns samlede værker. Som grundlag var valgt 1934 udgaven.

Nina Frang Høyum (Hamsunsenteret): "Hamsunsenteret: Utfordringer knyttet til formidling av et forfatterskap". Spændende at høre om alle de planer der foreligger, det bliver utrolig spændende at se hvordan alle opgaverne bliver løst.

Tomas Fechner-Smarsly (Univ. i Bonn): "Sko : Verk. Om tøyets (u-) pålitelighet i Knut Hamsuns ´Paa gjengrodde stier´ og Heideggers `Der Ursprung des Kunstwerks´" Under det spændende foredrag gik mine tanker til noget Hamsun skrev om netop sko i et brev til Wenzel Hagelstam 3 januar 1905: "Jeg var i København Lillejuleaften og da gjorde jeg meget galt, naturligvis. Jeg drev det til at bytte sko med en fremmed Mand midt paa Kongens Nytorv."

Olga Zhgenti (Univ. i Tblisi, Georgia): "Knut Hamsun and Georgian modernizm. About Hamsun´s play play "LIVET IVOLD", which was staged by the Georgian theatre and film director Konstantin Marjanov in the Moscow ART Theatre in 1910". Olga Zhgenti, der elsker Hamsun så højt at hun har lavet en film om ham, fortalte indgående om den succes "Livet i vold " havde haft i Moskva. Bagefter så vi hendes film, uhyre interessant hvordan hun har valgt at tolke den indflydelse rejsen til Kaukasus havde på Hamsuns liv.
Filmfremvisning: Olga Zhgenti (Tblisi): "Knut Hamsun's Caucasian Mysteries" (dokumentarfilm, 87 min.).

Linda Hamrin Nesby (UiT): "Landstrykere og pikaresken". Som altid en stor fornøjelse at lytte til Linda, hun har en utrolig stor forståelse for Hamsun.

Henning Howlid Wærp (UiT): "Mysterier og symbolismen". Henning tog os med på en interesant vandring ind i symbolernes verden, en fremragende foredragsholder og kender af Hamsun.

Martin Humpal (Karlsuniversitetet, Praha): "Hamsuns Mysterier som antiroman". Et meget interesant foredrag, der fik sat mange tanker i sving, hvor kan man dog læse en roman ud fra mange forskellige vinkler.

Sigrid Combüchen (Lund): "Handen och anden". Slik en Hamsun-biograf ser det.Et meget spændende indlæg fra en der har skrevet en lidt anderledes Hamsun-biografi, interesant at der endelig er en kvinde der har givet sig i kast med den opgave.

Hanna Eglinger (Univ. i München): "Egentlig var det hele begyndt uten Begyndelse": Landnåm som begynnelseskonsept i Markens Grøde. "Den lange, lange Sti" som ambivalent begynnelsesfigur. Mine tanker gik til Knut Hamsun, hvad ville han have sagt til det utal af artikler, foredrag og samtaleemner der har været omkring netop "Markens grøde", mon ikke han havde frydet sig over den iderigdom der er sprunget ud fra den kilde.

Even Arntzen (UiT): "Filmatiseringer av Hamsuns romaner". Et ufattelig spændende emne som Even gav os et utrolig interessant indblik i.

Michael Schmidt (UiT): "Bilde og tekst: Oskar Kokoschkas Pan-illustrasjoner". De billeder skal ses, de er så fantastiske og kan rigtig sætte fantasien igang.

Avslutningsmiddag på fakultetet for forelesere og tilhørere. (Gratis). Over rejer og hvidvin fik vi en rigtig god snak, atter engang sad jeg med fornemmelsen af at sidde i en stor varm Hamsun familie, alle er vi forskellige, men en ting binder os sammen, vores kærlighed til den spændende og mangesidede Knut Hamsun.

Nettside for Hamsun-gruppa ved Universitet i Tromsø: http://uit.no/humfak/hamsun-gruppa/1

Den sidste aften var der rejer og vin på universitetet. En varm tak skal lyde til arrangørerne for fremragende bidrag, hver gang rejser jeg hjem med en vidunderlig følelse af at have truffet dygtige og engagerede mennesker, der alle sammen er med til at mit billede af Knut Hamsun stadig udvider sig. Tusinde tak skal I have alle sammen!

 

© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at