Hvad: Knut Hamsuns fars fødehjem

Hvor: Skultbakken, 2680 Vågå

Sådan kommer du frem: I Otta kører du fra E6 i retning mod Lom ad rv.15. Et stykke efter Våga drejer du til venstre ad rv.51 mod Randsværk. Efter nogle få kilometer ser du Skultbakken på venstre side.
Alternativt kører du over det utroligt smukke Valdresflya, først ad E16 til Fagernes, dernæst ad rv.51 mod Lom/Otta. Over Valdresflya ser du ud over Jotumheimens fantastiske fjeldverden. Du kan køre en afstikker til hytten Glitterheim, hvis vejen er åbnet eller du kan stoppe ved Ridderspranget og drømme om folkeeventyrenes dage. Lige før du når ned på rv.15 mellem Lom-Otta vejen ligger Skultbakken nu på højre side.

Her blev Knut Hamsuns far, skrædder Peder Pedersen født 28 marts 1825. Han overtog Skultbakken efter sine forældre i 1859 sammen med sin hustru, Knut Hamsuns mor Tora Pedersen født Olsen. Hamsuns forældre flyttede til Hamarøy i 1862, sammen med børn og en del af Toras familie. Toras bror Hans Olsen var allerede flyttet derop i 1858.


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at