Hvad: Knut Hamsuns fødehjem

Hvor: Garmostræet, Lom

Sådan kommer du frem: I Otta kører du fra E6 i retning mod Lom ad rv.15. Et stykke efter Våga og ca 15 kilometer før Lom ligger Garmotræet på venstre side godt afmærket.

Fødehjemmet har haft en omtumlet tilværelse, siden det i 1816 blev købt af Knut Hamsuns bedstefar på morsiden. Efter at Hamsuns forældre og bedsteforældre flyttede til Hamarøy i 1862, blev huset overtaget af en slægtning til moderen Torstein Hesthagen. Han flyttede huset til sin gård, genopførte den og brugte den som smedje. hvor den endnu var i brug i 1920erne. Den blev da revet og tømmeret bevaret. I 1959 fik Christianne Undset Svarstad (Sigrid Undsets svigerdatter) huset genrejst på den nuværende plads, få meter fra hvor den oprindelig stod, et flot utrolig flot privat initiativ. Huset har siden været ejet af kommunen og er nu ejet af Hamsun-laget i Lom, der gør et enestående arbejde for at vedlige huset, og udbrede kendskabet til Knut Hamsun. Fødehjemmet er åben for publikum i sommermånederne. Selv om Hamsun var tre år da han forlod Garmostræet, har de første år efterladt uudslettelige indtryk. I en ofte citeret passus fra "Markens grøde" (1917) legger Hamsun følgende ord i munden på Lensmann Geissler: "Jeg husker alt. Jeg husker fra jeg var halvandet Aar: jeg stod og svaiet paa Laavebroen paa Oppigard Garmo i Lom og kjendte en bestemt Lugt. Jeg kjender den Lugt endda."


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at