Hvad: Hamsun buste

Hvor: Knut Hamsuns plass, 4876 Grimstad

Sådan kommer du frem: Fra E18 kører Du mod Grimstad centrum ad rv420. Nede i centrum kører Du langs havnen ad Pharos vei/Smith Pedersen gate. Følg herfra Storgaten op i bymidten til nr 44 og Grimstad bibliotek. Pladsen foran biblioteket er nu opkaldt efter Hamsun: Knut Hamsuns plass.

Busten er lavet af kunstneren Roald Olsson i 1994. Knut Hamsuns barnebarn, Anne Marie Thurmann-Moe, fik i år 2000 busten i fødselsdagsgave af sin mand Jan, men begge var enige om at busten på et tidspunkt skulle gives til Grimstad by. Den 19. juni 2009 blev busten så afsløret af Anne Marie Thurmann-Moe selv på pladsen foran Grimstad bibliotek, som jo snart bliver omdannet til et Knut Hamsun museum. Pladsen foran biblioteket er samtidig blevet omdøbt til Knut Hamsuns plass. Til stede ved afsløringen var bl.a. kunstnerens søn Bengt Olsson, Knut Hamsuns børnebørn Leif og Ingeborg samt et stort fremmøde af Grimstad bys beboere med ordfører Hans Antonsen i spidsen.
Busten er kun støbt i 2 eksemplarer. Det andet eksemplar står i Gyldendal Norsk Forlags lokaler i Oslo.


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at