Hvad: Hamsun plakette

Hvor: Tidligere Hotel London, Atonell, Tbilisi, Georgien

Sådan kommer du frem: Du står sikkert på hovedgaden Rustaveli. Omtrent midt på Rustaveli ligger Rustaveli teatret. Gå igennem parken ved siden af teatret i retning mod floden og Chughureti broen og du havner lige ved Atonell gaden og det tidligere Hotel London.

Men hvordan er det egentlig gået til at Hamsuns navn er blevet uløselig knyttet til Georgien? Vi skal mange år tilbage, til 1898, da tager Hamsun ud på en lang rejse sammen med sin første kone Bergljot. Det resulterede i 1903 i bogen "I Æventyrland, oplevet og drømt i Kaukasien":

"Mit eget Hotel, London, havde stjærne. Ligeoverfor Hotellet ligger en stor Park og jeg begiver mig ind i den, gaar tværs gennem den og kommer ud paa den anden Side. De fleste Folk jeg ser gaar i kaukasisk Dragt med Vaaben; nogle gaar ogsaa i europæisk Jakke og stiv Filthat; Officererne er i tsjerkessisk Uniform. Jeg ser næsten ingen Kvinder ude."

Bogen slutter med disse ord, der er gået ret ind i hjertet:
"Det er ud på Eftermiddagen. Jeg sidder her ved det aabne Vindu og ser nøgne Mænd som rider heste tilvands i Sortehavet. Deres Kroppe er mørke mod den blaa Sjø. Og Solen skinner endnu paa Ruinerne af Tamaras Borg som rejser sig op af den lodne Skog.
Imorgen drager vi igen til Baku og siden videre mod Østen. Saa vi er snart ude af dette Land. Men jeg vil altid længes tilbage hertil. Ti jeg har drukket af Floden Kur."


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at