Mine Hamsun kuriositeter: Marie Hamsun

For at se flere kuriositeter klik på følgende sider:

Hamsuns egen skrift Marie Hamsun Den øvrige Hamsun familie Kunst Diverse Det allernyeste


Et nydeligt og medfølende kondolencebrev fra Marie Mamsun til Korfitz Holm, den tyske forlægger, i anledning af fru Holms død.


Hilsen fra Nørholm! Marie Hamsun.



Gruss aus Nørholm! Marie Hamsun. Hilsen fra Nørholm og indlagt dette postkort: Nørholm, Knut Hamsuns hjem.


Lieber, hochverehrter Herr Wesely... En hilsen fra Marie Hamsun. Bemærk Henrik Sørensens illustration til møllerens søn.


Her må Marie igen på sin mands vegne (som så ofte før) beklage at han ikke kan (vil?) udtale sig da han er for svækket. Det er sikkert ikke nemt at være så kendt, at man altid skal udtale sig og have en mening om alting lige fra politik til kvaliteten af skriblerier fra en håbefuld forfatterspire.


En hjertelig fødselsdagshilsen til Erich Brekmühl på 75 års dagen fra Marie Hamsun skrevet i juni 1960 i denne smukke udgave af Pan med Olaf Gulbranssons forside.


Hilsner til Elisabeth Fabry 24.03.1958 i Marie Hamsuns egen "Børnebørnene på Langerud" bog.


Paa gjenngrodde Stier:

En førsteudgave af Hamsuns sidste bog.....

med Marie Hamsuns høflige dedikation på første side.....

og indlagt et kort med den formulering Marie ikke syntes var passende som "officiel" hilsen.


Postkort

"Nørholm, 8/10.61. En hjertelig takk! Deres Marie Hamsun". Et rigtigt flot mandigt billede af Knut Hamsun på forsiden af dette postkort fotograferet af Myhrslo, Grimstad og udgivet af Arild Hamsun, Nørholm pr.Grimstad. Kortet blev ikke sendt med posten og er derfor desværre uden modtagerens adresse.


Signeret foto.

"Til Frede Schmidt med venlig hilsen Marie Hamsun" har Marie skrevet på fotoet (18 x 24 cm) med blæk. Bag på fotoet er der med blyant skrevet årstallet 1939 med Maries karakteristiske skrift. Billedet er fundet på en af mine ture gennem Københavns antikvariater.


"Hr.Telegrafbestyreren, Grimstad

Det er Meningen at medsendte Bøker skal være til Dem selv, om De ikke vil forsmaa. Indlagte Seddel er en liten Julehilsen til Damerne paa Telegrafkontoret. Min Mand og jeg takker for Bryet med os særlig i det siste. Deres ærbødige Fru Marie Hamsun Nørholmen 22/12. 20".
De omtalte medsendte bøger er IKKE Hamsuns samlede værker, derimod Jonas Lies!


Felix Nørgaard (DR)

I mit eksemplar af Knut Hamsuns "Dikte" fra 1921 har Marie Hamsun skrevet en hjertelig hilsen til programsekretær i Danmarks Radio Felix Nørgaard dateret maj 52. Bogen har nok været en tak for mindeudsendelse i anledning af Knut Hamsuns død.
Adressesedlen har nok været klistret uden på indpakningen.


H.H.Hansen

I disse postkort til "Ingeniørdocent H.H.Hansen og frue" fra 1963 og 1964 skriver Marie Hamsun bl.a. at hun åbner gården Nørholm for besøg.
Gården kan i dag skimtes fra hovedvejen, men det ville være min drøm at se den flotte og nu velholdte gård indefra samt digterstuen og Knut Hamsuns grav med busten. Gården ejes nu af barnebarnet Victoria.


"Nørholm 8/1.20

Kjære Hr.Christofersen...." . Heri fortæller Marie bl.a. at hun for tiden må ordne næsten al Knuts korrespondance, samt at mens mangt og meget i verden kan blegne og miste sin glans, så er hjemmet og børnene det som stadig beholder sin værdi.. Et brev som jeg med megen glæde indlemmer i min samling.


Marie Hamsuns exlibris

Hos i antikvariat i Freiburg blev dette usædvanlige fund gjort. På bagsiden er stemplet: "Orig.-Radierung von Fritz Bötel-Celle". (9.5 x 13 cm).


Auf überwachsenen Pfaden

Til Fritz Seibert. I taknemmelighed har Marie skrevet på titelbladet. Nysgerrigheden melder sig, hvem var Fritz Seibert, der har fået den fine hilsen i Knut Hamsuns sidste bog !! som jeg har været så heldig at finde i et antikvariat i Berlin.


Schwärmer

Enten er Marie Hamsun en flittig autografskriver, eller jeg har været heldig. I denne udgave fra1956 er der en ærbødig hilsen til Erich Bockemühl og frue.


Vagabundentage

Under Maries oplæsningsturneer i Tyskland har folk stået i kø for at få den berømte forfatters hustrus autograf. Heldigt for mig og andre samlere er disse bøger bevaret.


Endnu et eksempel på glæden ved at få en autograf fra Knut Hamsuns hustru.

Bogen befinder sig i Hamsunsamlingen på Hamarøy.


Et eksemplar af Sult på tysk: Hunger

med Marie Hamsuns signatur fra 21.11.39.


Der Regenbogen

I denne tyske udgave af Regnbuen fra 1954 har Marie Hamsun givet de bedste ønsker for fremtiden og hjertelig tak.


Regnbuen

Jeg var også så heldig at få fat i den norske udgave fra 1953 med Maries dedikation.


Ola Langerud

Serien om Langerud børnene er blandt Marie Hamsuns populæreste bøger i Tyskland. Denne tyske udgave har Marie signeret 11.12.39.


Die Langerudkinder im Winter

Dette eksemplar af Langerudbørnenes vinter er signeret af Marie Hamsun. Fundet i et antikvariat i Weimar.

Og her endnu et eksemplar af Langerudbørnenes vinter igen med Marie Hamsuns signatur.


Die Langerudkinder

Marie Hamsun wünscht alles Gute! 24/11.39. (De bedste ønsker fra Marie Hamsun). Desværre er modtagerens navn skrevet med utydelig håndskrift: Lysia Garborg?


Die Langerudkinder

Her en tysk udgave af Langerud Børnene fra 1927, signeret af Marie Hamsun 6.11.53.


Ole i Byen

"Kjære Arild, Det er jo noe godt töv å sende en nordmann en dansk bok, men siden du har de foregående - Vennlig hilsen, Marie Hamsun Nørholm 1935".


Troede I, at...

jeg havde nok Marie Hamsun autografer? Bestemt NEJ! Her er atter et godt fund.


Marie læser Langerudbørnene

På min jagt efter Hamsun bøger, kan man pludselig finde noget helt uventet, nemlig en gramofonplade, hvor Marie Hamsun på det smukkeste tysk fortæller fra sine Langerudbøger. Et fund, der med glæde blev indlemmet i min samling.


Marie Hamsuns digte

Selv om Marie Hamsun er mest kendt for sine børnebøger, skrev hun også digte. Selv om Knut Hamsun vel helst så, at Marie holdt sig til for kvinder passende emner (børnebøger), så var han nok også stolt af hende og anbefalede hende hos forlag og i forfatterforeningen.


For at se flere kuriositeter klik på følgende sider:

Hamsuns egen skrift Marie Hamsun Den øvrige Hamsun familie Kunst Diverse Det allernyeste


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at