Se også reportagerne fra foregående år her.

Hamsun dagene 2012.

"Han var en dreven kjender av utenlandsk liv og herlighet, og i sin smak for dyr praktutfoldelse hadde han reivet på sig et blodrødt sjal til belte om livet. Det var intet mindre end høiste mote i Sydamerika, forklarte han. Hvad du tror de sier når vi kommer? spurte han Edevart. Da de nærmet sig grænden forlangte han at de skulde puste på for ikke at komme utaset frem. Han tok op av lommen en cigar til hver, kjøpt i Bodø til bruk netop ved dette høve, og han advaret Edevart mot å røke for stærkt på den og øde den før tiden. Men når vi går forbi Karolus sin stue så skal du dampe storveies! sa han" (Landstrykere).

Nej vi kom ikke dampende på en cigar og med et blodrødt sjal om livet, men med glæde og forventning i hjertet, endelig er der Hamsun dage igen.
Da vi ankommer i bil benytter vi altid anledningen på vores tur til Hamarøy, til at køre ind omkrig steder med tilknytning til Hamsun. Vi var i Elverum hvor vi foruden at besøge gode venner, fik set stedet hvor Marie og Knut Hamsun boede som nygifte, samt fotograferet Marie Hamsunsveg.
Efter Elverum var vi lige et smut omkring Koppang hvor jeg måtte hen og klappe en sten. Den er rejst til minde om at Hamsun boede her i byen i 1909 medens han skrev "En vandrer spiller med sordin":
"...det skal en viss grad av ringhet i ævnen til å gå og være varig tilfredsmed livet og atpå kjøpet vente sig noget nyt og godt av det." .

Turen gik nu videre mod Atna, Sollia og Atnebru hvor vi havde bestilt en helt speciel hytte “Borgen” ved Brænd gård. Her boede Marie og Knut Hamsun i 10 måneder i 1909 - 1910. Borgen var Knut Hamsuns skrivestue. Den står næsten som på Hamsuns tid, uden elektricitet og indlagt vand. En seng og bord er der stadig, og noget helt specielt, nemlig en boghylde som Hamsun havde lavet. Der er nu opsat en plakette udenfor huset til minde om Marie og Knut Hamsun. Jo rigtig et sted der ånder historie.


"Borgen", Hamsuns skrivestue på Brænd gård Boghylden, lavet af Knut Hamsun selv.

Vi blev budt hjertelig velkommen af Berit Brænd der er 6. generation på gården samt af to hunde og to katte. Vi fik at vide at snart flyttede hendes søn ind i et af husene så 7. generation er sikret. Det var hendes oldefar der var der, da Marie og Knut boede der.
Vejret er flot så vi sad uden for huset og spiste aftensmad, nød et glas vin, samt læste dagens aviser alt imedens fossen udenfor Borgen buldrede af sted. Tænk her har Hamsun siddet et utal af gange og lyttet til den samme brusen.
De havde stadig en hane på gården. En lystig historie fra den tid Hamsuns boede der, er at Hamsun forlangte hanen slagtet da den forstyrrede ham.
Vi sov godt oppe på hemsen til lyden af fossens buldren og med Hamsuns ånd svævende i rummet.

Efter et par dage med flotte naturoplevelser ankom vi Hamarøy, når vi ser Kråkmo, har vi altid en følelse af at komme hjem. Og med fryd i hjertet ankom vi Fiskecamping ved Glimma, hvor hytte nr. 14 ventede på os. Det fantastiske Hamsunsenter ligesom smilte ned til os og bød velkommen. Et sted der ikke bare indbyder til at studere Hamsun men også til hygge og kaffe og en god snak med det venlige medarbejdere, så her var vi at finde hver dag.


Hamsunsenteret med Koolwijks installation Kirsten Hedvig Rasmussen med Hamsun-bysten

Snart sad vi med det flotte program i hånden, spændende dage med oplevelser ventede på os fra 28 juli til 5 august. Det sværeste er at vælge, det er umulig at deltage i det hele.

At sidde her ved Glimma er som et eventy og det er som om Hamsuns stemme stadig høres i det fjerne.
"Så sitter jeg igjen og hører på suset i skogen. Er det Ægæerhavet som ligger og lyder, er det nu havstrømmen Glimma? Jeg blir svak av å sitte og lytte, erindringer vælder op i mig fra mit liv."

Her på Hamarøy har vi haft de mest fantastiske oplevelser, der er blevet forstærket gennem årene af rigtig mange Hamsun bekendtskaber og venner. Der udveksles til stadighed tanker, artikler og bøger i stor stil, hver gang bliver man lidt klogere. Men en ting er sikkert, man lærer aldrig Hamsun helt at kende. Hver gang man tror at nu har man forstået ham, er han gået forbi. At forstå Hamsun er som at bestige bjerge, hver gang man har nået toppen er der er altid lige en top mere der skal bestiges.

De fleste år har vi haft strålende sol under Hamsundagene, men denne gang fik vi også et par regndråber og brug for de varme trøjer.

Åbning Kunstudstilling, unge kunstnere indtar Skogheim. Gruppeudstilling fra Nordland kunst og filmfagskole. Det var virkelig fantasifuldt. Over et glas saft med to hindbær og jordbær at nippe til, gik vi rundt og så tingene an, for en iderigdom. Her bliver man rigtig inspireret til flere besøg.


Åbning af årets kunstudstilling på Skogheim

Derefter var det ned til Hamsunsenteret for af opleve Åbning af Hamsundagene 2012. Og heldigvis var det nu tørvejr.
Hans van Koolwijk havde givet den gule balkon på Hamsunsenteret blå vinger. Det var det en blå lydinstallasjon som hang ned fra den gule balkonen. Den nederlandske kunstner, og musiker, Hans van Koolwijk havde spesialkomponert en åbningsfanfare til årets Hamsundage. Hele ugen var der andledning til å opleve en del af nederlenderens installasjoner, som var spredt rundt i tårnet.


Hamsunsenterets direktør Bodil Børset og Hamarøys ordfører Rolf Steffensen byder velkommen til Hamsundagene 2012.

Efter den fanfare bød Rolf Steffensen velkommen til os alle og mindede om at det var 150 år siden at familien Pedersen kom hertil fra Lom, samt at det var 100 år siden at Tore Hamsun blev født her på Skogheim og det var 30 år siden Hamsundagene startede.
Derefter indtog „Poesigeriljaen“ scenen, det er fem lokale ungdommer i alderen 15 til 20 år der har gang i en workshop i kamp-poesi. ”Poesigeriljaen det er oss. Poesien den skal fram. I mange år har den vært lam”, lød kampropet fra geriljaleder Borghild Otelie Aasebøstøl og hennes medsoldater, da de stormet åpningen av Hamsundagene. Til å hjelpe seg med workshopen har de nordisk mester i poesi-slam, skuespiller Taro Vestøl Cooper. De havde indtaget Bodil Børsets kontor og hun måtte fremføre et vers under åbningen for at få det tilbage. Det klarede hun i flot stil, en sød ide med Poesigeriljaen.
Bodil bød os da alle velkommen til at komme ind og opleve Hamsunsenteret indefra. Så den næste time var der en leben i alle 5 etager, en god start på Hamsundagene.

Bambuso Sonoro: en unik koncert med Hans van Koolwijk og sangerinden Anette Askvik, det blev en fantastisk lydoplevelse hvor alle bambuspiberne gav os den mest fantastiske lyd, enkelte gange blandet med Anettes sag, en utrolig flot musikalsk oplevelser.


Bambuso Sonoro Hjalmar og Heidi Martinussen

Dagene bød nu på et utal af oplevelser:

Foredrag ved Hjalmer Martinussen på Fiskecamping om "Hamsuns liv".
Det foregik i teltet og da der ikke er tropegrader udenfor, men en frisk norsk luft så var det godt med et tæppe rundt om benene. Heidi og Hjalmer startede foredraget som "Marie og Knut Hamsun, en herlig ide. Det hele omkranset af et par gode viser sunget af Reimond Hansen. En plevelse hvor vi ligesom svævede ind i Hamsuns liv og færden.
En herlig oplevelse var foredraget i Hamsunsenteret med Andreas Lødemel og Solveig Hirsch. Med titlen "Berømt og fordømt". Andreas fortalte og Solveig læste op fra Hamsuns tekst der passede ind i emnet, ganske interessant.
Vi fik snakket med nogle af de folk der var med til foredraget, bl.a. Kari Leken der var tilbage på Hamarøy, hvor hun havde boet fra hun var 6 - 11 år, hun havde været med i sangkoret da Hamsunbysten blev indviet i 1961.
Barok koncerten i Hamarøy kirke med Jens Lühr og Veronica Fucci. En fin musikalsk oplevelse, hvor Veronica efter pausen var iført en drøm af en barokkjole.
Vi nyder som altid stemningen på Hamarøy, et besøg i Bokbyen hører med denne gang købte et bjerg af bøger, så nu er der sandelig læsestof til de mørke vinteraftner. Derefter Hamsunsenteret hvor jeg over en kop kaffe sad og læste og skrev postkort alt imedens Gert så en del af et kortfilmprogram, "Nordland kunst og filmskole." Gert gik også med på en arkitektvandring i Senteret. Det er nu ved at småregne.

Vi kørte en tur til Skutvik for at se den nye købmandshandel, tågen lå så lav at vi ikke kunne se Hamarøy skaftet. Præstegårdstunet lokkede med dejlig kaffe og kage i cafeen, et dejlig sted at sidde og lade indtrykkene falde ind over os..


En fantastisk personlighed: Per Knutsen En fantastisk spillemand: Bjørn Kåre Odde

Forfattermøde med Per Knutsen i Hamsunsenteret om at ”skrive om sig selv” ordene ligesom krøb ind under huden, et utrolig godt foredrag. Derefter middag nede på Fiskecamping sammen med Leif Hamsun. Senere kom Jarnfried Kjøkk og spillemand Bjørn Kåre Odde fra Lom.
Et af højdepunkterne er altid at komme til Hamsund til barndomshjemmet. Det røg op af skorstenen i eldhuset og der duftede af kokekaffe. Her ventede et spændende foredrag ved Terje Ellingsen, der havde skrevet en bog ”Knut Hamsun mellem sambygdinger" i samarbejde med Historielaget. Interesant at høre en hel anden vinkel på Hamsun. Jeg sikrede mig en bog med en autograf i til min samling. Den unge spillemand fra Lom Bjørn Kåre Odde omkransede foredraget med en slåt og en Halling.
Arne Andre Solvang holdt derefter et lille foredrag og omvisning i barndomshjemmet.


Arne Andre Solvang byder velkommen tilbarndomshjemmet Eivor Bergum i Hamsunsenterets kultursal

Tilbage til Hamsunsenteret hvor der var foredrag i kultursalen ved Eivor Bergum. ”Ret i bekken etter vand” Eivor fortalte om sit eget forfatterskab på en personlig og spændende måde. Jeg kendte slet ikke hendes bøger, men de blev snart sat på min ønskeliste.
Et højdepunkt var jubilæumsmarkeringen i Hamsund. Vi var ca. 70 glade mennesker der fyldte Grendehuset med de flot pyntede borde og en buffet med lækkerier fra Lom og Hamarøy


Leif Hamsun og Nils Magne Knutsen glæder sig over jubilæet Jarnfrid Kjøkk underholder med folkeviser

Der blev fejret at det var 30 år siden Hamsundagene startede. Det var 150 år siden at Pedersen familien flyttede hertil fra Lom og det var 100 år siden at Tore Hamsun blev født her på Hamarøy. Spellemann Bjørn Kåre Odde i flot nationaldragt underholdt os med norsk folkemusik, du verden som han kunne spille. Derefter holdt Nils Magne Knutsen festtalen, som altid en stor fornøjelse at lytte til. Jarnfrid Kjøkk i folkedragt fra Lom underholdt derefter med et par folkeviser og fremdrog hvor i Knut Hamsuns digtning man kunne se spor fra Lom.
"Jeg husker alt. Jeg husker jeg var halvandet år: Jeg stod og svaiet på låvebroen på Oppigard Garmo i Lom og kjente en bestemt lukt. Jeg kjenner den lukt enda!". (Markens grøde).


Kirsten Hedvig Rasmussen og Karl Erik Harr nyder jubilæumsaftenen

Karl Erik Harr sagde også tillykke med jubilæet og forærede Hamsunsenteret et af sine billeder. En herlig stemning overalt samtidig med at vi smagte på herlighederne på bordet, Multecremen var helt utrolig god. Alf Einar Øien og May Valle sagde også et par velvalgte ord, jo det blev en dejlig aften. Godt midnat var vi hjemme ved hytten igen og natten var stadig lys.

Tidlig op for at nyde morgenmaden med udsigten over Glimma før vi begav os op i Hamsunsenteret hvor Litteraturseminaret begyndte kl. 9.30, en begivenhed jeg altid deltager i med stor glæde, intet er som at høre om Hamsun, da flyver jeg med på fantasiens vinger.
"De skaffet sine hjærters næring. Også de havde syner når de glodde ind i fantasiens land" (Segelfoss By).
Bodil bød velkommen og gav straks ordet til Gunvald Hermundstad ”Lysglimt af en stjernekollisjon.” om den retpsykiatriske observasjon av Hamsun vinteren 1945 - 46. Vi fik bl.a. at høre hvordan Hamsun blev forsøgt sensurert av Professor Gabriel Langfeld. Et meget interessant og klog foredrag, holder meget af Gunvalds holdninger.


Gunvald Hermundstad i stjenekollisjon Poesigeriljaen har erobret scenen

Derefter Elisabeth Oxfeldt ”Voldtekten i/av Afrika.” Imperialistisk skam i Knut Hamsuns Landstrykere. Oksfeldt sammenligner Augusts fortællinger med fortællinger fra Nordahl Rolfsens verdenshistorie bøker for barn, og viste hvordan August repersenterer tidstypiske norske forestillinger om resten av verden, særlig Afrika. Ligeledes et interessant foredrag.
Poesigeriljaen aflagde os et besøg med lidt rappoesi, herlig.
Efter en lille pause med kaffe, frugt og snak var næste foredragsholder Frode Boasson. ”Hva driver Hamsuns reisende?” Om lengslene som fører til opbrud og reise i Hamsuns forfatterskab.
De reisende i Hamsuns forfatterskab drar like mye fra noe, som de drar til noe. I skæringspunktet mellem det å være bofast og det å reise, tematiserer Hamsun ett av modernitetens fremste problemer: Følelsen av å være rodløs i en moderne verden. Boasson så nærmere på noen elementer ved Hamsuns reisende og stilte spørgsmålet: Hvorfor reiser de, og hva dras de mot?
Derefter Litterær lunsj på Presteid Gårds Cafe. Dristige retter uten navn fra Markens grøde. Solveig Hirsch og Andreas Lødemel fortalte og læste op, mens der blev serveret en tre retters lunsj av Isak og Ingers Sellanraas mat. Bygmelsgrød, derefter en kold tallerken med kartoffel, rømme, to slags skinke og røget laks. Desserten var varm multesuppe. Interesant.


Dristige retter fra Markens grøde Knut (Tor Valle) og Marie (Elin Eidsvik) ved deres Buick 1933.

En overraskelse ventede nu på os foran Hamsunsenteret, Marie Hamsun i Elin Eidsviks skikkelse kom kørende i Hamsuns Buick fra 1933, den standsede og ud kom Knut Hamsun i skikkelse af Tor Valle og satte sig ind bag i bilen. Vi var alle begejstrede, pressen og TV var der også. Det er planen at Hamsunsenteret vil købe Buicken, de har allerede samlet over det halve af summen.
Derefter gik det videre i Kultursalen. Skuespiller Gard Eidsvold fortalte om planerne med at lave en fil om ”Markens grøde: Fra bok til film”. Gard Eidsvold har rettighetene til og planlægge en filmatisering av Markens grøde. Spændende at høre om det prosjekt.
Andreas Lødemel: ”Rot og og rotløshet” August og Edevardt i Landstrykere. To av de viktigste strømninger strømninger i Hamsuns forfatterskab kulminerer med Landstrykere: Nordland som setting og vanderen som motiv. "De pratet og pratet det over i sit forunderlige nordlandssprog, det var med mange påfaldende ord, uventede ord, det var ravgalt indtil kunst, men det uttrykte deres meninger." (Landstrykere).
Derefter gik eller kørte vi op til Hamarøys Internasjonale Senter HIS hvor der var internatsjonal fingermad, frugt og kaffe før vi satte os ind for at høre Ketil Eide fortelle om ”Barn som flygter alene. Hva har historien lært oss?”
Både før og under anden verdenskrig har barn flyktet alene og blitt skilt fra sin familie på grund av katastrofer og krig. Hva kan vi lære av historien når det gælder modtag af barn og unge? Et sentralt dilemma, som fortsatt er like aktuelt i dag.
Vi havde hidtil været et fyldt lokale men til næste foredragsholder stod folk i kø udenfor, nogle paneler blev slået til side og der blev plads til alle der var kommet for at høre læge Mads Gilbert: ”Den palestinenske fortællingen: Hvorfor ties den ihjel?” vi fik nu et af de mest intense foredrag vi længe har hørt sammen med billeder af ufattelig gru fra de palæstinensiske områder hvor Mads Gibert hat arbejdet på et hospital som narkoselæge i forskellige perioder. Vi var alle dybt berørt. Det var helt svært at få afsluttet med en paneldebat, men alt blev afrundet på bedste måde. Ja det var lidt af en dag.

Vi afsluttede dagen sammen med Leif Hamsun, Gunvald Hermundstad og Teji Grover fra Indien der var ankommer sammn med sin mand Rustam om eftermiddagen. Hamsun er jo oversat til rigtig mange sprog, også til Indisk. Teji Grover der har oversat to af Hamsuns bøger fra Engelsk til Indiske, "Sult" og "Pan" var nu i gang med Hamsuns sidste bog "På gjengrodde stier" Hendes store ønske var det at deltage i Hamsundagene selv om de ikke kan et ord norsk.

Atter en dag med spændende oplevelser. Og Glimma suser nat og dag, dag og nat.
Hamsunsenterets Master Class så vi frem til at deltage i. Det blev ledet af Professor Per Thomas Andersen fra Oslo. Han indledte en diskusjon om ulike traditioner innen Hamsun-forskningen. Hvor står vi i dag og hvilke muligheder har vi for fremtiden.
I tillæg til Andersen og deltakere fra Litteraturseminaret, deltar blant andre professor Dean Krouk fra St. Olaf College i Minnesota og professor Nils Magne Knutsen fra UIT. på arrangementet.
Doktorgradsstipendiater Julia Langhof og Anne Fewer fra Universitetet i Münster i Tyskland vil presentere sine forskningsprosjekt. Langhof arbeider med en analyse av Hamsun-jubileet i 2009 slik det ble gjenspeilt i norske medier. Fewer skriver om sentimentalitet og brutalitet i Sult. Bodil Børsen presenterer prosjektet Hamsun i Nordland, et samarbeid mellom Hamsunsenteret og Universitetet i Nordland. Her fik vi også besøg af den herlige poesigerilja.

Markedsdag på Tranøy, frikadeller, kage og snak på Dorotheas Fryd, besøg på alle gallerierne, et drømmende blik ud over Havet hvor Hamsun har stået et utal af gange og en tur ned til fyret, alt det hører med til vores gode oplevelser under Hamsundagene.


Kirsten Hedvig Rasmussen nyder markedsdagen på Oppeid Leif Hamsun hylder sin bedstefar på 153 års fødselsdagen

Et af højdepunkterne Knut Hamsuns fødselsdag og solen skinner og der er markedsdag på Oppeid, der var et mylder af mennesker og boder med alskens gode sager også spiselige. Vi nød en baconburger og derefter vaffel og kage, en herlig oplevelse med folkeliv og stemning. Rolf Steffensen sang en selvkomponeret Rap vise som han var blevet pålagt at fremføre af Poesigeriljen,
Kl. 14 kørte vi sammen med Teji og Rustam ud til Hamsund hvor der var en markering af Knut Hamsuns fødselsdag ved bysten. En fin og dejlig tradition. Leif kom standsmæssig kørende i den gamle Buick med „Marie Hamsun“ ved rattet. Leif sagde et par smukke ord i anledning af dagen, nævnte at det var 150 år siden Familien Pedersen kom til Hamarøy, samt at det var 100 år siden hans far blev født. Lagde derefter en krans ved bysten.
Og Hamsuns ånd ligesom var i alt rundt omkring os, der var en susen i træerne og blomsterne nikkede så venlig til os. "Ja det var de unge dager som ingen interesse har nu mere og derfor ikke skal nevnes. Men selv i Nordland, i Salten fogderi, mindes jeg at vi la luen ydmygt under venstre arm og hilste freden! når vi kom ind, signe arbeidet! til dem som holdt på med noget og bli i freden! når vi gik igjen." (På gjengrodde stier).


Internationalt besøg: Teji Grover fra Indien... og Kirsten Hedvig Rasmussen fra Tyskland

Kl. 18 Urfremføring i kultursalen i Hamsunsenteret: Alexander og Leonarda. En fantastisk flot og utraditionel teateropføring baseret på Hamsuns novelle. „Alexander og Leonarda“ fremført af 8 unge mennesker, 4 russere og 4 norske. Jeg gemmer med stor fryd programmet hvor jeg fik autografer af de fleste af de unge skuespillere.
En del af publikum fik spande og plastikposer inden vi blev lukket ind, de blev bedt om at hente vand nede ved Glimma.
Det blev en af hovedpunkterne for os og rigtig mange andre under Hamsundagene.

"Der var derhjemme en Havstrøm som hedte Glimma. Og der var i sin Tid en Tatergut som hedte Alexander. denne Alexander havde jeg engang en Samtale med paa Akehus Fæstning hvor han sad indespærret for Vold. Nu læser jeg i Bladene at denne farlige Misgærningsmand er død; Celleluften hadde slaat ham ihjæl. Mig fortalte han at han engang havde ombragt en pige...."
Sådan starter Hamsun beretningen om Alexander og Leonarda. Og her er slutningen, efter sider med en medrivende beretning er de ude at ro sammen på Glimma, og den ene Aare er knækket:
"Du gjorde det med Vilje, sa hun for første Gang i Angst.
Han svarte:
Javel. Du kommer ikke levende iland.
Et Øjeblik efter lød et hvinende Skrig, Baaden tørned mod Stenen og slog Siden ind. I samme nu kom Tateren sig op paa Stenen, han saa Leonarda rulle rundt nogle Gange, derpaa blev hun rejst ivejret og endevendt med Hodet foran. Saa kogte hun tilbunds med Vandet.
De var iagtagne fra Land og Tateren blev bjærget. -
Og ingen kunde faa den unge Alexander noget paa. Hans Aare var knækket, der var ingen Skyld hos ham; men Ulykken havde været ude.-

Denne Historie fortalte Alexander mig selv paa Akerhus Fæstning hvor han sad fast for Vold."

Kun langsomt kom vi tilbage i virkeligheden og kunne igen se Glimma som en lys og munter strøm og først senere igen ser vi, at Hamsun igen har tryllet for os.
Det kan varmt anbefales at læse den novelle, særlig når man sidder nede ved Glimma der rullede frem og tilbage, frem og tilbage.


Der hentes vand fra havstrømmen Glimma til .. . teaterforestillingen "Alexander og Leonarda"

Vi sov ind til lyden af Glimma.

Søndag den 5 august
Vågnede op til overskyet og kølig vejr, vi nød morgenmaden med udsigt til Glimma og små regndryp!
Hamsundagene slutter nu med gudstjeneste ved Præstegårdsruinen, flotte dage er slut, nu er det tid til at tage afsked, . Var indenfor på Tranøy galleri for at hilse på Kirsti Kalstad og sige tillykke med at hun sammen med Børge Strandskog havde fået August prisen. Kirsti var der ikke, så vi skrev en hilsen i gæstebogen i stedet.

Og så var der alle de arangementer som vi gerne ville have set og hørt og dem der var arangeret for børn, som vi ikke havde TID eller mulighed for at opleve:

Markedsdag på Skutvik
På Æventur i Hamsuns fotspor
Hamsunskolen Ungdomstrinn. Workshop i kamppoesi
Ro-deg-ut i HamsundPolden
Familiekoncert med Tonje Undstad
Forfattermøde med Rawdna C.Eira
Kafekoncert med Anette Askvik
Helge Stangnes i ord og toner
Forfattermøde for bg unge med Arne Svingen
Markens grøde. Teaterforestilling
Akustisk piknik med Jonas Alaska, Ingeborg Oktober og Eline Torp
Litteratursti til Hansbakk
Studio Sokrates
Honningbarna rocker Hamsundagene
Folkefest.

Det bedste ved et sådanne arrangementer er jo altid de menneskelige kontakter - både gensyn med gamle venner og bekendtskab med nye. Det er umuligt at nævne navnene på alle de sympatiske, åbne og varme mennsker, som gjorde besøget på Hamsun dagene uforglemmelige. En særlig tak til Rita og Hans Petter på Fiskecamping samt alle i Hamsunsenteret, i er alle med til at give energi og stjernestunder i resten af året!


Mandag den 6 august Op til overskyet vejr og omkring 12°, vi satte kursen mod Skutvik hvor vi kl.11 sejlede over til Svolvær på Lofoten. Målet var Sortland hotel på Vesterålen:

Hamsun-selskapets litteraturseminar 9 - 11 august. For første gang uden for Hamarøy
Sortland, den smukke blå by. Og her har Hamsun gået for 100 år siden. Jeg har en fornemmelse af at hans ånd stadig svæver over stedet og gør vores tanker fri og åbne. Vi benyttede de tre dage inden seminaret startede til at køre rundt på Vesterålen og nyde både natur og kultur. Ikke mindst Hamsun foajeen.


Kirsten Hedvig Rasmussen i Hamsun foajeen på Sortland hotel

Hamsun i Vesterålen 2012:
"Ingen-ikke en eneste en - kan ventes å skrive tilnærmelsesvis så godt efter femtiårsalderen som før den, det er bare de enfoldige eller de egeninteresserte som hævder en stigning efter den alder." (Den siste glæde).
Og nå vi tænker på kære Hamsun hvad du skrev efter den alder!

Herlig at se rigtig mange kendte ansigter igen. og mange nye.
En bus bragte os til Jennestad Handelssted, hvor vi tog plads ude i den smukke have, solen glimtede som sølvstråler ned gennem det grønne løv, lyste på den smukke Pan statue og forsøgte at mildne den kølige luft. De fleste af os havde klædt os godt på.



Hamsun-selskapets formand Even Arntzen Dag Solstad med et underholdende kåseri
Ordfører Grete Ellingsen som "Frøken Ellingsen" Kåre Bjørn Kongsnes byder velkommen til Jennestad

Even Arntzen bød velkommen til seminaret og ønskede os et par herlige dage i Hamsuns tegn.
Ordfører Grete Ellingsen ankom udklædt som Frøken Ellingsen på Hamsuns tid og læste et brev op som Hamsun skrev til hende i 1912. Derefter tog hun blusen af og afslørede sin flotte borgmesterkæde og bød os alle hjertelig velkommen til Sortland og erklærede seminaret for åbent.
Kåre Bjørn Kongsnes gav os en kort orientering om stedet og bød os velkommen.
Derefter var det Nils Magne Knudsen der gav os et sprudlende indblik i „De nordnorske nessekonger“ som også Jennestad var en del af.
Musikalsk underholdning var der også sørget for Skjalg Bjørnstad på trekkspil fremførte tonesatte Hamsun tekster.
Henny Moen fremførte et af Hamsuns dikte, ingen kan som hende få hvert ord til at gå ret i hjertet.
Derefter Dag Solstad der på sin helt specielle hyggelige facon fortalte om „Knut Hamsun“


Skuespilleren Henny Moan Nils Magne Knutsen fra Tromsø universitet

Vi var nu blevet stive og kolde så det var herlig at der nu blev budt på drikkevarer og snacks, samt en tur ind i den smukke hovedbygning der er fyldt med god kunst, særlig Knut Hamsun er rigt repræsenteret, en stor fornøjelse at se på. Også hyggelig at småsnakke med forskellig kendte og ukendte som man tilfældigvis står ved siden af.
Tilbage i den lyse aften til Sortland hotel, hvor vi sat et stykke tid og snakkede i Saaby biblioteket over et glas rødvin med den fine etiket der var lavet i anledning af Hamsun seminaret. med et billede af Hamsunbysten, døren og bogtitlen „Den siste glæde“ Vi fejrer også at det er 100 år siden Hamsun sad her på stedet og skrev på "Den siste glæde", nemlig i Frøken Ellingsens pensionat, der lå her hvor hotellet nu står.

Hamsun bysten der står i Hamsun foajeen, er sammen med bysten af Lars Saaby Christensen der står i biblioteket begge lavet af Nico Widerberg. Den blev klappet på hovedet mange gang, jeg kan slet ikke lade være. Hamsun bysten i Hamsunsenteret er lavet af samme kunstner.


Nico Widerbergs Hamsun byste på Sortland hotel

Fredag den 10 august
Sov godt og efter morgenmaden mødte vi forventningsfuld op kl. 9.15 til dagens foredrag og andre oplevelser. Harald M. Jacobsen bød os velkommen, han var utrolig glad over at seminaret blev holdt her på Sortland. Han gav også en kort orientering om Sortland hotel og Knut Hamsun.
Som man sidder der og lytter, farer mine tanker til nogle kloge ord jeg har læst, denne gang ikke af Hamsun men af Barbara Tuchmann: "Bøkerne er bærere av sivilisasjonen. Uten bøker er historien stum, litteraturen målløs, vitenskapen lemlæstet, tanker og ideer fastfrosne".
Professor Henning Wærp UIT: talte over emnet „En søken efter enkelthet. Om Knut Hamsuns siste roman Ringen slutte
Professor Dean Krouk, St. Olaf College (Minnesota) „Andre tilstander: Hamsun, Musil og modernismens sekulære mystik“
Derefter en kaffepause der altid bliver brugt til en god snak med de andre deltagere.
Even Arntzen UIT: „Hamsun og Strindberg“.
Ronald Altinius: „Hamsun og Behring Breivik“.


Even Arntzen Ronald Altinius

Derefter Lunsj.
Derefter en tur ind i kinosalen i Rådhuset for at se et uddrag af teaterstykket „Et rigtig stykt sted“ (stykket tar udgangspunkt i Hamsuns møte med Sortland for 100 år siden) Det blev opført i 2009 i anledning at Hamsun jubilæet. Ordføreren Ellingsen var igen Frøken Ellingsen, et festlig indslag i dagens debat.
Derefter gik det videre i foredragssalen.
Hamsun-stipendiat Atle Nordøy, UIT: „Å se verden. Tolkningsbevegelser i Hamsuns kortprosa.“
Doktorand Julia Langhof, Münster: „En analyse av Hamsun-jubilæet 2009“
Førsteamanuensis Wenche Torrissen, HIV: Det bedste som er skrevet, Hamsun og Hulda Garborg“
Derefter bus fra Sortland hotel til Lihallen kunstgård, der lå med en fantastisk udsigt.


Wenche Torrissen Lihallen kunstgård

Lihallen var et før et sanatorium og er nu flot restaureret af Haralds bror og svigerinde kunstneren Tove Jacobsen hvis kunst også smykker Sortland hotel.


Vigdis Hjort Lisbeth Wærp

Tilbage på hotellet fortryllede Vigdis Hjort os med „Hamsuns bulimiske språk“ Vigdis er bare fantastisk at lytte til.
Men ikke mindre interessant men helt anderledes var sidste foredrag. Professor Lisbeth Wærp, UIT fortale om Hamsuns roman „Den sidste glæde“
Derefter var der snak og musik nede i kroa med levende musik for dem der havde lyst. Vi prøvede vores lyst af, men høj musik er ikke lige os, når man også gerne vil snakke. Så vi endte i pæn tid på vores værelse og sov godt. Mørket er nu ved at indfinde sig lidt omkring midnat.

Lørdag den 11 august
Tidlig op til rimelig godt vejr, men køligt. Kl. 9.30 var der afgang med bus til Bø, en tur vi havde glædet os meget til for her var Hamsun eller Knud Pedersen som han hed den gang Lensmannbetjent i 1878 - 79, altså 19 - 20 år gammel.


Leif Hamsun på bænken til sin bedstefar Lensmannbetjent Knud Pedersens notater i protokollen

"Han var en ruteløs Komet, en av de hjemløse sjæle, Radikaleren som hverken højre eller venstre kan faa." (Knut Hamsun brev 1892).
Vi blev godt modtaget på Bø Bygdetun, Vinje hvor kultursekretær Julia Sæter gav os en orientering om museet, der inde holdt alt lige fra en Låve til et Fiskeværd. Nede på stranden kunne man se høj skulptur rage op, det er "Mannen fra Havet" en del af Skulpturlandskap Nordland rage op. Jeg lod Gert og de andre springe rundt og se alt. Jeg koncentrerede mig først om at se kopien af nogle sider af Lensmannsprotokolloen hvor Knud Pedersens skrift var nem at kende. Jo han har sandelig haft et alsidig job, med alle mulige opgaver og et stort distrikt at rejse rundt i. Sikkert mest til fods over fjeldene. Der stod også en træbriks i museet den havde Knud Pedersen sovet på. Selvfølgelig måtte jeg sidde på den og ligeledes Leif.
Vi fik kaffe og småkager før vi atter entrede bussen og kørte hen til Ringstad Bygdehus, hvor der ventede fiskesuppe og kaffe på os samt et som altid spændende indlæg fra Nils Magne Knutsen. „Og han hadde luen med gullrand på“ om Lensmenn og Lensmennsbetjente i Hamsuns forfatterskab.


Ovenfor skolen hvor unge Knud Pedersen var lærer Altid veloplagte Nils Magne Knutsen i Ringstad Bygdehus

Ad små veje sneglede busserne sig, vi var to, til det sted hvor ruinerne af en skole var, ja det var ikke her Knud Pedersen var skolelærer men derfra kunne vi se ned til stedet hvor den unge Pedersen med 265 skoledage underviste. Han var en meget vellidt og anderledes lærer fik vi fortalt af vores lokale guide der også kunne fortælle lidt om hvordan skolevæsenet formede sig på den tid. Bare helt forunderlig at stå her og fornemme fortidens sus.
Derefter til Hovden en lille fiskerby der også i sin tid hørte under Hamsuns revir, der fik vi kaffe og en fortælling om livet i fiskeværet fra den dynamiske dame i Bygdehuset.
Efter en uhyre interessant dag kørte vi tilbage til Sortland hvor der inden middagen var et foredrag af Inge Fagerbakk der har skrevet Hamsun kogebogen. „En delikat bacalao“ Hamsun og mat. Heldigvis fik vi ikke bacalao til middag, men dejlig lam. Der blev snakket og holdt taler jo stemningen var fin.
Desværre kunne Lars Saabye Christensen ikke komme. Der skulle ellers have været bogbad med ham.
Vi fik snakket af med mange af Hamsunvennerne, nu er tiden kommet til at rejse sydpå igen, efter oplevelser som drys af stemninger, jo vi rejser beriget herfra. Og siger tak for et pragtfuld seminar, og på gensyn om 2 år, hvor det end bliver.
"Skogen og marken lærer du mig intet om, der føler jeg hvad intet menneske har følt." (Den siste glæde).

"Det fins trakter på vår jord som man ikke kan forlate bare ved å reise derfra; landskaper som gir en så dyp og voldsom opplevelse at man blir nødt til å vende tilbake. For meg ligger disse strøkene nordpå, alle sammen." (Per Olof Sundmann).


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at