"Sammenlignet med Bjørnsons er for eksempel Ibsens diktning det rene mekaniske kontorarbeide. Ibsens vers består i høi grad i at rim træffer rim så det smælder; de fleste av hans skuespil er dramatiseret træmasse." Mysterier Knut Hamsun

Jeg ser for mig de to diktere nu sidder på en sky og kikker ned til os. Luften dirrer omkring mig, som et usynligt ekko, af de to dikterstemmer der stadig klinger mellem os.

Jo postkassen er her endnu. Jeg ser for mig Hamsun komme listende over gaden for at putte et brevkort i til Nørholm.

Med forventning satte jeg kursen mod Hirtshals og færgen til Kristiansand. Sammen med et utal af rejsende, folk der var på vej på ferie, samt folk der solbrune var på vej hjemad. Der var en kvidren på flere sprog rundt om mig. Rejsens mål var Grimstad, hvor Ibsen og Hamsun atter forenes i skøn enighed, til glæde for os alle fra den 11-14 august.

Jeg havde medbragt det herlige hefte: Henrik Ibsens Egne karikaturer 1850-52. av Martin Nag. Ustyrlig herlig læsning og tegningerne ja de er bare helt utrolige. Så jeg havde god underholdning på båden.
Jo stemningen begynder at melde sig. Havde en fin tur ad den nye E 18, der hurtig bragte mig til Grimstad til hotellet, efter i sneglefart at være kommet ud af skibet og forbi tolderne.

Jeg følte mig henført i en vidunderlig stemning, sad jeg virkelig her, i Norges smukke sørlandsnatur, omgivet af herlige engagerede Hamsun og Ibsenvenner, en helt vidunderlig følelse. Savnet af Ola Veigaard var det eneste der tyngede mig. Han var en uerstattelig og god ven, han har lært mig meget om Hamsun.

11 august foredrag med Even Arntzen i Cafe Galleri. "Lykke og værensfylde i Hamsuns forfatterskap". Cafeen var fyldt med kendte og ukendte mennesker. Det er så herlig at gense gamle venner og igen opleve forventningens sus over de forskellige oplevelser.

Even holdt som altid et interesant og klog foredrag over temaet. "Når og i hvilke situationer bliver ulykken til lykke, tomheden til vitalitet, til værensfylde", ja man mærker, han er dybt fortrolig med Hamsun.

 

"Gud straffe dig Alvilda" om sjalusi og sjalusimord i Knut Hamsuns forfatterskap. I dette foredra viste Wenche Torrissen og Nils Magne Knutsen en oversikt over sjalusimotivet i Hamsuns diktning. Ingen har som Hamsun skildret sjalusiens nedbrydende kraft så intens og lidenskabelig som han. Foredraget gled som en dialog på skift mellem den altid vitale Nils Magne og Wence, en fryd at opleve.

Efter en fin gåtur i den lyse sommeraften, ned af hovedgaden ned til Sorenskrivergården blev vi bænket omkring et flot dækket bord. "Hamsun med kniv og gaffel" Et gastronomisk møte med Hamsuns romaner "Sult", "Benoni", "Pan", og "Markens grøde" En treretters meny bliver serveret til hver roman og hovedpersonernes forhold til mad bestemmer hvad der kommer på talerkenen.

"Jeg hadde intet å gi de fremmede som de vilde ha, jeg tænkte på det og vilde steke en fugl for løiers skyld; de skulde få det på jægervis, i fingrene. det kunde være et lite tidsfordriv. Og jeg stekte den fugl." (Pan)

Det blev en herlig oplevelse forud for hvert måltid fortalte de oplagte værtsfolk lidt fra den roman der havde inspireret til serveringen. En genial ide. Forret, hovedret og dessert, og det 4 gange med forskellige delikatesser. Vi var alle mætte og fyldte med indtryk da vi gik tilbage til hotellet hvor vi over en drink fik snakket lidt om dagens oplevelser.

 
Hege Faust, mig og Leif Hamsun og Sigrunn Veigaard

Næste dag bød atter på gode oplevelser. Sammen med Leif og Even var jeg en tur ud til Eide kirkegård, hvor flere af familien Hamsun ligger begravet. Var forbi Dikterstuen ved Nørholm som vi altid med en vis ærbødighed nærmer os. Det er som om Hamsuns ånd stadig svæver over taget, den ligger der med sine gjengrodde trin og minder os om en svunden tid.

Om aftenen var der atter et spændende foredrag i Cafe Calleri. Denne gang var det Hans Grelland der holdt et utrolig insigtsfuld foredrag med titlen "Si meg hva du føler!" Om følelser og lidenskap i litteraturen.

Aftenen fortsatte med en utrolig herlig, klog og interesant samtale mellem Vigdis Hjort og Fred Artur Asdal. Titlen var Dikter i dikternes by. En oplagt Vigdis fik latteren til at rulle samtidig med at vi fik serveret kloge og eftertænksomme ord.

"Kjærlighet til glede og besvær" stod nu på programmet. En aften for de store følelsene, kjærligheten, sjalusien og hatet, formidlet gjennem noen av Hamsuns dikt lest av Inger-Helen Kilsti. Med tonfølge av sigøynermusikk spilt av "Sturm und Drang". En forrygende flot oplevelse, hvor Inger-Helen tilsidst uddelte roser til nogle af os tilhørerer. "Sturm og Drang" besætningen består af Ragner Heyerdahl, Eilif Moe, Per Karang, Svein Haugen og Magne Henriksen. En flot oplevelse som afslutning på en dejlig dag.

"Frøken, det er Dem jeg fortæller for, sa han så alle hørte det. De står som et sølvkors i solen. Det er ikke bare Deres skjønhet som er så stor, men det er Deres ungdom, Deres dejlige ungdom. De beruser mig med den og jeg blir gal etter den. Se nu Deres armer, hvor det er blod under huden på dem." (Erobreren) Kratskog.

Grimstad har nu også en af de smukke statuer lavet af Nina Sundby "Victoria", den står på Bietorvet og lyser op.

Og netop Bietorvet var skueplads for næste dags oplevelser i flot vejr. Så torvet var fyldt med forventningsfulde tilhørerer. Danseparade med Allegro Ballettstudio. Elever i alle aldre gav en forrygende opvisning i flotte kostumer. Alt serveret med en utrolig energi til forskellige toner fra jazz, showjass, streetjazz, hiphop, brekdance, klassisk, barnedans og danselek.

Derefter var der Gateteater med Lars Arstad og Morten Liene. To sultne menn opptrer i gatebildet. Lager bilder på steder som knyttes til Ibsen og Hamsun. En spændende og interesant ide.


Mig, Sigrunn Veigaard og Leif Hamsun

Og derefter var der der som altid Ibsen eftermiddag ude på Kvaløya. men der deltog jeg ikke, mit helbred sætter stadig en stopper for at være aktiv hele tiden. Men jeg ved fra andre at det blev en forrygende eftermiddag i fint vejr. Først på plenen hvor der var en konsert med Hilde Louise Asbjørnsen og hvor der som altid var servering af kaffe og vafler. Derefter var der traditionen tro oplæsning af Terje Vigen i år med skuespiller Ane Dahl Torp. Jeg husker fra jeg selv var med hvor stemningsfyldt det er når de dramatiske ord klinger ud over os siddende på stenene rundt om vigen.

Da yacten drejed for Hesnæs-sund,
den reiste det norske flag.
Lidt længere vest er en skumklædt grund, -
der gav den det glatte lag.
Da tindred en tåre i Terjes blik;
han stirred fra hejen ud:
"stort har jeg mistet, men stort jeg fik.
Bedst var det,kanhænde, det gik som det gik,-
og så får du haè tak da, Gud!"

Den sidste dag bød på to arangementer som jeg ikke kunne deltage i. "Hamsuns ruslespor - Brevkortet." Heldigvis havde jeg gået turen flere gange. Så jeg var med i tankerne. Hamsun beskriver i "Paa gjengrodde stier" sine ruslespor i omegen. Turene gik hårdt ud over skoene . Han skrev da et brevkort hjem til Nørholm for at be om nye sko. Han havde ikke lov til at forlade sykehuset, han la derfor turen over heine for ikke at blive opdaget, ned til postkassen.

Senere på dagen var der "På to hjul med Ibsen og Hamsun". På turen får du oplevet flere steder i sentrum, ved Fjære kirke. på Dømmesmoen og i Landvik. Ligeledes ved Hamsuns hule ved Luetjenn. Da jeg ikke drister mig på en cykel endnu, kørte Leif Hamsun og jeg i bil ud til hulen, virkelig et historisk sted, der sætter mange tanker igang.

Søndag aften bød på en meget speciel og spændende oplevelse. Nemlig "Fjeldfuglen" af Henrik Ibsen. En ny norsk operaforestilling med Grusomhetens teater. Grusomhetene teater skrev teaterhistoria da de havde urpremiere på Ibsens uferdige opera libretto Fjeldfuglen. Som der står i programmet:

Grusomhetens teater løfter nasjonalromantikken frem med dens bilde av naive, uskyldsrene norske bønder. Historien som fortelles, baserer seg på myten om Jostedalsrypa, som flakket omkring i den norske fjellheimen under Svartedauden. Uttrykket er melodramisk, ekspressivt og stilisert, kostymene er tidvis klippet ut fra Brudeferden i Hardanger, og musikken er dels folkemusikkinspirert, dels moderne.

Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg skal syntes om "Fjeldfuglen" det var en meget speciel oplevelse. Men det er vist også engang imellem klogt at opleve og tænke over nye måder at se og opleve på.

Aftenen sluttede med natmad på hotellet, og næste morgen var jeg klar til at sige farvel for denne gang og sætte kursen mog Kristiansand og færgen til Danmark. Regnen var nu kommet og fulgte mig helt til Danmark.

Atter har der været mange og uforglemmelige oplevelser, en hjertlig og varm tak til Ibsen - Hamsun stiftelsen i Grimstad for et utroligt spændende program, der atter har beriget vore sind og gjort os lidt klogere. Med forventning ser jeg frem til at komme tilbage til næste år.

Kirsten Hedvig Rasmussen


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at