DIKTARDAGER I LOM: 4-7 AUGUST 2005

"I marken har hver årstid sine undere, men altid og uforanderlig den tunge, umåtelige lyd fra himmel og jord, omringelsen til alle kanter; skogmørket, trærnes venlighet. Alt er tungt og bløtt, ingen tanker er umulig der." Knut Hamsun (Markens grøde)

Det var med forventning jeg startede "Nagel" min gule Polo i Karlsruhe og satte kursen nord. Endeløse km lå foran mig, men i Lom lokkede et program med spændende oplevelser midt i en pragtfuld natur. Danmark kom nærmere og nærmere alt imedens jeg blev underholdt i radioen om de politiske problemer i Tyskland. Da den danske radio kom indenfor rækkevidde, var der sandelig også politisk debat og det sidst på natten.
Efter et par herlige dage hos mine søstre, blev kursen sat mod Frederikshavn og færgen til Larvik. Alt gik fint, bortset fra at jeg sov dårligt på færgen, da hjalp et dejligt lugaf ikke spor. Havet var blikstille og skibet fyldt med alle mulige og umulige lyde fra muntre medrejsende, der mente at sove! det kan vi derhjemme, men da er en god bog et godt selskab. Der er ingen steder, der er så smukt at køre som i Norge, jeg nød det afvekslende landskab i fulde drag. Der blev tid til et par stop, hvor jeg fik nydt den friske norske luft og "Nagel" hvilede sig, ja den snurrede nu lystigt nok afsted på sine 4 nye dæk, nye bremsebelægninger samt nyt udstødningsrør, så den var blevet dyrere udrustet til turen end jeg, der kun havde købt et par bluser. Norge må være landet med de fleste fartmålere, men ingen blinkede til mig på min vej op gennem den smukke Gudbrandsdal. Jeg har en følelse af at være kommet hjem, hvergang jeg ankommer til Norge, som om hele landskabet er noget varmt og fortroligt, selv om jeg er fra det flade Danmark hvor det højeste punkt er et sted omkring 170 m. Ved aftenstid ankomst Garmo ved Lom hos den gæstfrie Torunn Kjøk, hvor emnet Hamsun straks var på banen sammen med forskelligt godt brød og saltmad, som det kaldes heroppe.
4 august, Knut Hamsuns 146 års fødselsdag "-du er en juvel midt i prikken på tiden!" (Segelfoss by) og dikterdagene begynder. Ja det første punkt på programmet kunne jeg af gode grunde ikke deltage i! 5 timers litterær vandring ude i den flotte natur, en pragtfuld ide, hvis man altså ikke har et skadet ledbånd i ankelen!! Nå istedet tog jeg efter morgenmaden en tur ind om Knut Hamsuns fødehjem, et fin tanke at stå her akkurat idag. Jeg fritog også straks den søde unge guide fra at fortælle mig om Knut Hamsun, sagde venligt at jeg kendte ligesom digteren rimelig godt!!


Hamsuns fødehjem

Derefter blev der tilbragt nogle fine timer i Lom sammen med en hærskare af turister, jo Lom er et meget populært og flot sted. Fjeldene lyser mod mig fra alle sider og spejler sig i Lom vandet. Vejret er stadig fint, sol og lidt skyer og omkring 18 - 19°; en varm følelse af forventning voksede nu frem inde i mig.


Lom centrum

Leif Hamsun ankom ved 18 tiden til Torunn. Efter en god middag gik vi de få 100 meter ned til Garmostræet, hvor der var en lille højtidlighed i anledning af fødselsdagen. Torunn Kjøk bød velkommen, Knut Kjøk spillede, hvorefter Leif Hamsun tog os med på en lille gennemgang af det historiske forløb for rejsningen af bautaen, sagde nogle smukke velvalgte ord om sin bedstefar og lagde en buket blomster ved bautaen, en smuk og højtidelig lille stund.


Knut Kjøk Leif Hamsun

Derefter var der anledning til en lille snak med nogle af de fremmødte, der er ligesom en hel speciel stemning til stede her ved stedet hvor Hamsun tog de første skridt, sagde sine første ord, der blev lagret i et sind så dirrende og følsomt, jeg fornemmede et usynligt ekko, som om Hamsuns stemme stadig klinger i fjeldene.

"Min frøken, det er dem jeg fortæller for, sa han så alle hørte det. De står som et sølvkors i solen. Det er ikke bare Deres skjønhet som er så stor, men det er Deres ungdom, Deres dejlige ungdom. De beruser mig med den og jeg blir gal etter den. Se nu Deres armer, hvor det er blod under huden på dem." (Erobreren) Kratskog.

Vel hjemme hos Torunn igen, hvor nu borgmesteren Simen Bjørken og en god Hamsun-ven Ole Bjerke havde sluttet sig til os, gik snakken nu livligt over rødvin og spegemad. Jo der er meget at snakke om når man mødes i Hamsun sammenhænge!
5 august. Start på litteraturseminaret kl. 9, der bød på et flot og interesant program.
Professor Tore Pryser: 1905, nationalt og lokalt. Et aktuelt og meget interesant tema.
Forfatter Sigrun Slapgard: Sigrid Undset og 2. verdenskrig. Om et par år kommer Sigrun Slapgards biografi om Sigrid Undset, den ser jeg frem til at læse, hun var jo om nogen en speciel person med meninger, der ofte var ret skarpe.

VAR DET JEG
Livet har vist budt mig gaver
som jeg ikke tok imot -.
Jeg blev bedt, og jeg blev lovet
-det var jeg, som ei forstod.
Var det slik, jeg kom til målet,
gik forbi og ikke så det?

Jeg har gåt for langt og længe,
og nu kan jeg ikke nå det.
Er det mørkt, fordi jeg ikke
flammen på min lampe nærte -?
Fryser jeg, fordi jeg bærer
kulden i mit eget hjerte -?

Sigrid Undset

Forfatter Olaug Nilssen: Den nynorske litteraturarven - klamp om foten eller trampoline for viltre svev?
Professor Håvard Teigen: Lom-samfunnet i 1945 og Mogning i mørket av Tor Jonsson.
Kl 18 stod der "Skæmt og alvor" på programmet i Lom bygdehus. En stopfuld sal oplevde Jon Eikemo i ord og toner, et interesant program med bl.a. poesi af Tor Jonsson, Per Sivle og Jakob Sande. Edvard Hoem havde derefter et meget interesant foredrag: 1905 - værd at mindes. Hoem sluttede sit glimrende foredrag med at opfordre folk og nationale og internationale politikere til at se længere frem end til sikre næringsinteresser og arbejde for et globalt fællesskab, for at tage vare på det bedste i alle nationer.
Derefter var der oplæsning af skrivekonkurrensen for unge mennesker. 2 noveller og 2 digte blev præsenteret, utrolig fine og godt skrevne.
Aftenen blev afsluttet med en "Diktermiddag" på Fossheim hotel med en oplagt Ingar Kolloen som Kjøgemeister, som de kalder det på norsk. Forfatter Olaug Nilssen: Småretter, nej det var ikke mad, men digteriske indslag. Musikindslag. Aslak Opsahl Brimi. Hvad de kan byde på af dygtige spillemænd i Lom, utroligt.
Vi fik en utrolig lækker middag med røya til forret. Det udløste en god snak med min sidemand Leif Fiske over, hvad en røye hedder på dansk. Jeg mente norsk fjeldørred og ifølge opslagsværker er det netop det navn vi danskere bruger; en ørred hedder i Danmark bækørred. I det hele taget en herlig aften med oplevelser både for synet, nydelsen og ørene. Ja man bliver bestandig klogere, ikke bare på litteratur.
"Vi er allesammen på reise til et land som vi kommer tidsnok til" (Paa Gjengrodde stier).
6 august. Advokat Cato Schiøtz: Gjensyn med landsviksakene mot Knut Hamsun, en spændende gennemgang af den berømte sag.
Gyldendal havde i kølvandet på Ingars bog bestilt en undersøgelse af sagen og havde udgivet undersøgelsen som årets julegavebog, den ide tiltalte mig. Konklusionen på undersøgelsen blev, at tvivlen ikke var kommet Hamsun til gode i det spegede spørgsmål om medlemsskab af NS, som var anledning til erstatningssagen, men havde der blevet rejst en straffesag, da havde resultatet højt sansynlig blevet det samme, nemlig en stor bøde.
Jeg ved ikke hvorfor men tiden iler afsted hver gang jeg lytter til kloge ord om Hamsun.
Derefter var Ingar Sletten Kolloen på banen og han fortalte i sin sædvanlige medrivende stil om Hamsun - krigen og freden. Jo sandelig en berigende formiddag.
Højskolelektor og forfatter Nazneen Kahn: Å vera muslim i Norge. Et helt andet højaktuelt emne. Vejret er nogenlunde, tørt, men lidt køligt. Jo, jeg klarede at sidde ude at drikke kaffe og spise smørrebrød sammen med de barske vikinger, men jeg var ofte på grænsen til at fryse bravt.
Efter at have gået lidt rundt i byen i mellem turister og truende regnskyer, stillede vi om eftermiddagen ved Tor Jonssonstugu, hvor jeg efter af have beset de små rum og prøvet at sætte mig lidt ind i hvordan denne specielle mand havde levet, gik ud i støvregnen og lyttede til Håvard Teigen, der holdt årets Tor Jonsson foredrag.
Mange af digtene er jeg ved at kende nu bla disse utrolig kloge og sigende ord:

"Nærast er du når du er borte
Noko blir borte når du er nær.
Dette kallar eg kjærleik.
Eg veit ikkje kva det er."

Der var nu forskellige tilbud: Marlo Gredahus, Teatertruppa i U.L.Fram: Brurekrona af Tore Ørjasæter.
I Jan Magnus Bruheim og Tore Ørjasæter sitt rike. Turleiar Bård Hanem. Start frå Marlo Grendahus.
Sota Sæter: Rømmegraut og spekemat. Folkemusikk og diktopplesing. Aslak Opsahl Brimi, Linda Gytri og Yngve Aukrust. Ja musikken havde jeg gerne oplevet men maden! med min kræsenhed!!
Lom Stavkyrkje. Fortæller Tone Bolstad Fløde - ei forteljing i ord og tonar, utdrag frå Stavkjerringa av Vera Henriksen, der var til stede i kirken.
Ja mange gode og fristende tilbud men mit valg blev Fossberg Hotell: Litterært nattbad.
Vært. Journalist Ingolf Håkon Teigene. Tre centrale norske forfattere fortalte om bøgene de udgiver her i efteråret, bl.a. Olaug Nilssen og Levi Henriksen.
Jo jeg fik som vanlig snakket godt og grundigt om Hamsun.
Og det ikke bare regnede, det styrtregnede.
Nu kom dagen jeg både havde ventet på og frygtet lidt, dagen da jeg skulle holde foredrag. Havde jeg været af de morgenfriske, kunne jeg havde oplevet Professor Asbjørn Aarnes på Nordgard Aukrust fortælle om Olav Aukrusts diktning kl. 9 med et musikalsk indslag af Synnøve Rognlien, men da sad jeg endnu over morgenteen hjemme hos Torunn og kikkede ud på truende regnskyer der af og til åbnede sig og dryssede sine dråber ned over os, lige nu var der ikke nemt at se at Lom blev kaldt Norges Sahara.
I stedet har jeg selv måttet fryde mig over nogle af Olav Aukrusts smukke ord fra en digtsamling:

DJUPNI OG HØGDI
Staa paa det ytste stup,
stire n'i vanvit-sinnet,
kjenne det sugande djup
ottast at draken skal vinne -
kjenne den glyfsane eld fraa eit gloande
angest-glup.
kjenne det dragande sog fraa eit sjodande
vanvitdjup!

Himalaja ris over hav
kløyvande skoddi og vinden.
Og Golgatha ris over grav.
Og elsken nærer sitt liv under sorger
so tunge som Hav,
og himmelhøg kjærleiken ris over
vanvit og rædsle og grav.

En usædvanlig og smuk oplevelse ventede nu på os, nemlig en friluftgudstjeneste på stedet hvor resterne af den gamle Garmo stavkirke stod før den blev flyttet til Maihaugen.
En blid regn og med et lys så smukt satte os alle i en hel speciel stemning.


Leif Hamsun og Torunn Kjøk

Under paraplyernes skærmende læ lyttede vi til sognepræst Rolf Steffensen fra Hamarøy, der talte ud fra dagens tekst Lukas 18.9-14, hans smukke og varme ord gik lige til hjertet. Det var en utrolig varm følelse at stå netop her hvor Knut Hamsun blev døbt, som om årene slettede sig ud og vi var med i tankerne.


Rolf Steffensen og Knut Kjøk

Derefter var timen kommen, jeg var på programmet. Til et udendørsarangement var vejret ikke med os, men i stedet for haven på gården oven for Garmotræet hvor Knut Hamsun var født havde de ryddet stuerne og vi myldrede ind i en varm og god atmosfære og forsynede os med kaffe og kage.


Kirsten Hedvig Rasmussen samt Knut Kjøk og Dag Gården

Torunn Kjøk bød velkommen og Knut Kjøk og Dag Gården satte en fin stemning med deres smukke musik og fine ord fra Torunn Kjøk. Derefter dryssede jeg mine danske ord og fascination over Hamsun ud over forsamlingen. Læs hele foredraget her: Foredrag.
Digterdagene var nu slut. En stor tak til Torunn Kjøk og Hamsun-laget samt Tor Jonsson selskapet for et flot program, jo jeg er at finde i Lom om to år igen.

.

IBSEN OG HAMSUN DAGE I GRIMSTAD: 11-14 AUGUST 2005

Tiden var kommet til afsked med Torunn og Garmo, i blandet vejr, sol og truende regnskyer satte jeg kursen ned til det sydlige Norge, ned til Grimstad, hvor Ibsen og Hamsun atter forenes i skøn enighed, til glæde for os alle.
Jo stemningen begyndte at melde sig til de forestående Ibsen og Hamsun dage.
11 august åbnede de med Ibsens "En folkefiende". Dramatiseret lesning med Bjarte Hjelmeland, Per Chr. Ellefsen, Kjersti Elvik og Jan Martin Johnsen. Derefter var der debat om Ytringsfriheden. Jo det lød jo utrolig tiltalende, men jeg havde også fået en indbydelse til vernisage af Bengt Petter Hanssens udstilling, inspireret af Knut Hamsuns "Det vilde kor" i Riemannsgården og det lød så forlokkende at jeg hurtig vidste hvad jeg ville vælge. Er valget mellem Hamsun og Ibsen! så undskyld Ibsen ved jeg nok hvad jeg vælger.
I god tid startede "Nagel" og jeg fra Marianne med kurs Grimstad. Nu har jeg jo forceret Mariannes private ujævne grus/stenvej masser af gange og jeg havde jo helt nye dæk, jo godmorgen, luften fløj ud af det højre forhjul efter nærkontakt med en sten, der stod jeg med Gerts ord klingende i øret: Hvad vil du gøre hvis du punkterer?! Ja hvad gjorde jeg? Ringede til gode venner, blev hentet, bilen kunne vi da altid ordne.

Reidar Marmøy

Vi nåede i god tid vernisagen, hvor Reidar Marmøy sagde nogle meget kloge og personlige ord til Bengt. Og billederne, ja de er helt enestående, det var som sprang kvindeskikkelserne, som jeg blev specielt betaget af, ret ud af billederne og ind i digtene.

O væk mig i morgen, du blanke Sol
for Lina er tidlig på Fode

Hun går med sin rive på Engen ud,
en Særk og et Skørt er den Piges Skrud,

men Øiet er blaat som den blå Viol
og kruset og bart hendes hode.
 

De Fodspor i Duggen gir god Besked
jeg følger dem lige til Grinden.
God Morgen min Pige, idag som igaar!

Da lyder en Kalden, hun ryger adsted,
men kysser mig gerne forinden.
 

Jeg takker dig Lina. for alt jeg fik,
hver Morgen med Sol i Østen.

Vel kaldes du bort når den Kalden lød,
for Lina, det var jo din kærest du snød.
Men mig gav du Lov med dit første Nikk -
med ham staar du brud til Høsten.

Efter at have fyldt syn og sanser op, var der også sørget for sulten, over ost, kiks, vin og vand fik vi os alle en rigtig god snak, alle nordmænd morer sig over det danske ord snak! Derefter kørte Reidar og jeg ud til "Nagel", der stod og ventede på et nyt hjul og netop da begyndte det at regne! Men ikke om det forstyrrede Reidar, han skiftede hjulet og så endda tilfreds og glad ud! Hjem til ham og få en kop god kaffe, før jeg atter satte kursen ud til Marianne, kørende med det morsomme tynde reservehjul, der skal skiftes hurtigst muligt. Altså besøg på et værksted næste formiddag.
Efter en god nats søvn var jeg klar til nye oplevelser. "Nagel" blev parkeret på et værksted og jeg begav mig til fods det sidste stykke ind til bymidten, hvor Hamsun-vennerne nu var begyndt at dukke op. Meningen var at deltage i den "litterære kafe" med det spændende program professor Bjørn Hemmer i samtale med Steinar Berthelsen, Åmund Feidje og Per Chr. Ellefsen om radioteater. Men i stedet faldt jeg i snak på en anden form for kafe med Hamsun-vennerne, det er en dejlig varm følelse at opleve hver gang vi mødes, der er med det samme en varm god følelse, der sikkert udspringer fra vores fælles kærlighed og interesse for Hamsun.
Kl 13 stod en spændende tur på programmet, "I Knut Hamsuns spor over mølleheia mot postkassen", med Bjørn Kristian Pedersen som guide.
Jeg fulgtes med en hel flok om til udgangspunktet ved det gamle sygehus, der traf jeg også Torunn, der nu var kommet fra Garmo samt Uwe fra Marburg. Jeg kikkede langt efter dem, da de begyndte opstigningen. Min ankel vil ikke rigtig være med endnu efter det flækkede ledbånd i juni, men da jeg har gået turen mange gange før var det i orden. I stedet fulgtes jeg med Mons Fuhr der viste mig sin vinkælder med Hamsun vin samt bøger med hilsner i fra Hamsun. En herlig lille oplevelse. Jeg havde da lige tid til at hente Nagel på værkstedet, jo tak 1000 kr.! før jeg sluttede mig til de andre, efterhånden var der så mange kendte ansigter at det var en ren fornøjelse. Og vejret! jo det var flot, i det fineste solskin satte vi os nu udendørs for at få lidt at spise, men den ide havde mange andre også fået, så der var kaos ved baren hvor der skulle bestilles.
Derefter var der tid til næste store oplevelse. Sammen med utrolig mange mennesker stillede vi os forventningsfulde på plænen fornan Riemannsgården for at høre Kjell Stormoen læse op fra "Paa gjengrodde stier". Marianne Hamsun var nu kommet og lyttede sammen med os til den kendte beretning der lyder lige ny og fascinerende hver gang:

"Men en dag har jeg ingen cigar mere, hvad så? Da slutter jeg å røke, slutter. Det har jeg gjort tre ganger før, et år om gangen, fra dato til dato. Jeg vil være såpass herre over meg selv at jeg slutter. Godt. Men jeg begynder jo igjen, hvad er da det hele til? Jeg vil være såpas herre over meg selv at jeg også begynder igjen."
(Paa gjengrodde stier).

Det var som om Knut Hamsun via Stormoens stemme talte direkte til os. En utrolig stemningsfuld oplevelse.

Kjell Stormoen

Efter et musikalsk indslag holdt Reidar Marmøy en varm tale først til Kjell Stormoen og derefter til Bengt Petter, ingen kan som Reidar sige netop de rigtige og varme ord. Udstillingen var dermed åbnet og folk myldrede ind, ja de måtte lukkes ind i hold så mange var der og købelysten var stor, snart lyste de røde små mærker op ved siden af de fleste af billederne.
Resten af aftenen blev tilbragt i selskab med alle Hamsun-vennerne, ja mange gik til aftenens sidste arangement kl.22.30 på Kirkeheia, hvor Chr. Ellefsen leste "Eventyr i natten". Himmelen var mørk og lun og atmosfæren eventyrlig, men jeg kunne holde mig væk, det var nemlig 3 eventyr af H.C.Andersen der blev læst op og er der noget jeg får røde knopper af, da er det en vis eventyrdigter ved navn Andersen!
Det blev vist lidt sent inden jeg kørte ud til Marianne for at sove, sendende venlige tanker til "Nagels" nye dæk og stenene på vejen. Vi kom frem uden uheld.
Stadig flot vejr og den nye dag byder på mange højdepunkter nu i rådhuset.

Cato Schiøtz

En fuld sal var klar til nye oplevelser. Først Højesteretsdommen mod Knut Hamsun, ved Cato Schiøtz, en oplevelse jeg netop havde haft i Lom. Men alligevel var det yderst interesant at lytte til ordene og konklutionen der blev givet i al forsigtighed:

"At alle spørgsmål om tvivl ikke kom Hamsun til gode, og vi mener at Hamsun ikke var medlem af NS. Som vi ser det skulle han have nydt godt om det faktum at der var tvivl om det", sagde Schiøtz. "Men hvis der var blevet straffesag? Han havde næppe havnet i fængsel. Men kanske han havde fået 325.000 kr i bøde, og på den baggrund var dommen i erstatningssagen ikke urimelig."

"Jeg holder det almindelige omdømme nokså høyt. Jeg holder vårt norske rettsvesen enda høyere, men jeg holder det ikke så høyt som jeg holder min egen bevissthet om hva som er godt og ondt, hva som er rett og galt. Jeg er gammel nok til å ha en rettesnor for mig selv, og dette er min." (Paa gjengrodde stier).

"Hæng barnemorderskene!" hed det næste spændende foredrag. Karinna Bjellås Gilje gav os et indblik i Knut Hamsun som polemiker og avisdebatør med udgangspunkt i sin afhandling fra 19 om Hamsuns skriverier i 1915. En utrolig spændende side ved Hamsun, der sjælden har været lagt vægt på i de forskellige seminarer. Ingen kunne som ham tage fat og bruge stærke ord når han først kom i gang. Og give sig i debatten, aldrig, nej da må man lede i romanerne bl.a. her "Markens grøde", som udkom i 1917, for at finde spor af en forstående og mere nuanceret Hamsun.


Karinna Bjellås Gilje og Kirsten Hedvig Rasmussen (Foto: Karin Engh, Grimstad Adressetidende)

Fire Hamsun biografer!! Robert Ferguson, Lars Frode Larsen, Ingar Sletten Kolloen og Jørgen Haugan i en samtale med Rolf Steffensen.
En fremragende ide at samle de fire og få understreget lidt af deres forskelligheder og opfattelser af Hamsun, fremragende ledet af Rolf Steffensen. Jo man fik nok de forskellige opfattelser af Hamsun frem, men lige så meget de forskellige personligheder ved biograferne! Ret interesant!


Robert Ferguson, Lars Frode Larsen, Ingar Sletten Kolloen og Jørgen Haugan (f.v.)

Tid til en spisepause og snak i det flotte vejr før vi i flok og følge tog bussen og båden ud til Kvaløya, hvor marinebiolog Per Bie Wikander kåserede om "Paa to fod vand". En utrolig oplevelse at sidder her med vafler og kaffe og med den flotteste udsigt til de små idyliske huse, der ligger smukt fordelt ud over skærgården og skibene der vuggede i takt i fortøjningerne med vajende flag. En idyl uden lige. Og selvfølgelig havde jeg glemt mit fotoapperat!
Vi fik os nu lejret i strandkanten på sten og op over fjeldsiden, det så bestemt ud som et befolket fuglefjeld.
Vi lyttede nu, nogle med tårer i øjnene til Monica Hjelle, der med stor alvor læste "Terje Vigen" op for et meget lydhørt publikum, jo det er en oplevelse hver gang.
Mine tanker gik da til den oplevelse det måtte have været at høre Knut Hamsun læse Terje Vigen!! Jo - det har han sandelig.
Det er Johan Filseth vi kan takke for at den oplevelse er bevaret.
Under første verdenskrig og før Hamsun fikk Nobelprisen, skrev Filseth om Hamsun på Toten. I Aftenposten 5 februar 1916 stod bl.a.:

" I julen 1881 hadde jeg bestemt meg for å besøge min gamle mor på Frøisland, og jeg spurte Hamsun om han hadde lyst å slå følge. Det ville han gjerne, og i det prektigste vær og føre hadde vi en storartet sledereise.
På Frøisland ble alle inntatt i Hamsun, og særlig var mor begeistret for ham. I et selskap hvor flere var samlet, ba jeg ham deklamere et eller annet for oss.
"Hvor skal jeg anbringe meg da?" spurte han.
"Stig opp på skamlen her," sa jeg, og det gjorde han.
Så leste han "Terje Vigen", så tårene piplet frem i mange kvinneøine."

Her er et par af de sidste vers:

Lorden kom, og mylady med,
og mange, mange med dem;
de rysted hans hånd til farvel og Guds fred,
der de stod i hans ringe hjem.
De takked for frelsen da stormen peb,
for frelsen fra sjøgang og skær;
men Terje strøg over barnets slæb:
"nej, den som frelste, da værst det kneb, det var nok den lille der?" - -

Da yachten drejed for Hesnæs-sund,
den reiste det norske flag.
Lidt længere vest er en skumklædt grund, -
der gav den det glatte lag.
Da tindred en tåre i Terjes blik;
han stirred fra hejen ud:
"stort har jeg mistet, men stort jeg fik.
Bedst var det,kanhænde, det gik som det gik,-
og så får du ha'e tak da, Gud!"

Jo Hamsun kunne sin Ibsen og holdt af ham !!! ellers ville han vel ikke have valgt at læse netop Terje Vigen!! Ja den Hamsun, han er og forbliver en gåde og heldigvis for det.
Derefter var vi mange der var inviteret med på en to timers flot sejltur med S/S Solvik, hvor vi fik sulten og tørsten stillet med fiskekager, boller med ost og skinke samt vand og vin.
Efter en uforglemmelig eftermiddag landede vi i Grimstad og gik i Apotekergården for at opleve "Ibsens samlede verker på 68 minutter" en humoristisk gennemgang med Monica Hjelle, Bjarte Hjelmeland og Jan Martin Johnsen. Musik Stian Carstensen. En fabelagtig morsom og flot oplevelse.
Næste dag det sidste arangement: "I ventetiden". Og hvilken punktum, Reidar Marmøy tog os med på en filosofisk vandring og fortalte om baggrunden for billederne og kunstnerens tolkning af nogle af Knut Hamsuns digte i "Det vilde kor". En uhyre stor og intens oplevelse.
Tiden var nu kommet til afsked med Marianne Hamsun. Fyldt godt op med oplevelser satte jeg nu "Nagel" på kursen mod færgen Kristiansand - Hirtshals og endte nede hos mine søstre.
Udstyret med kartofler, gulerødder, løg og gode ønsker tog jeg afsked med alle to og firbenede, hvorefter jeg satte kursen mod syd.
Efter en efterhånden bekendt tur ned af Autobanen var jeg i Karlsruhe.

Ola Veigaard

Atter har der været mange og uforglemmelige oplevelser, en hjertlig og varm tak til Ola Veigaard og Hamsun selskapet i Grimstad samt Ibsen selskapet for et utroligt spændende program, der atter har beriget vore sind og gjort os lidt klogere. Med forventning ser vi frem til at komme tilbage.
Hedvig Rasmussen.


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at