Læs hele dagbogen fra vores rejse

Georgien 14. - 24. maj 2005.

"Velkommen til Eventyrlandet" stod der i indbydelsen fra Hamsun Selskabet i Georgien, landet der efterlod sig varige spor hos Hamsun og hvad der er nok så fascinerende, Hamsun har efterladt sig dybe spor i Georgien.
Min nysgerrighed blev vakt, hvad fik dem til at elske Hamsun så dybt at der blev stiftet et selskab?

Formand er Olga Zhgenti, kunsthistoriker og lektor ved Institut for Kunst i Tbilisi og Batumi. Selskabet blev stiftet 2003 og har allerede mere end 100 medlemmer deriblandt forfattere og kunstnere. Også mange unge er medlemmer. Jeg blev straks slået af deres iver og engagement.

Olga Zhgenti

“Hamsun in Caucasus" er titlen på en drama-dokumentarisk film , som georgiske filmfolk er i gang med optagelserne til. Filmen er baseret på Hamsuns "I Æventyrland". Instruktør og manuskriptforfatter er formanden for Hamsun Selskabet i Kaukasus Olga Zhgenti. Hun er ikke ukendt med faget, da hendes far Suliko Zhgenti (1925-2000) var en kendt manuskriptforfatter til mere end 20 film. Man har filmet i Georgien, Azerbaijan og på Hamarøy. Leif Hamsun er også blevet interviewet til filmen, som snart skal have premiere i Tbilisi.Ligeledes har selskabet netop fået oversat Dronning Tamara fra tysk til georgisk, og deres plan er at få rettighederne til at oversætte og udgive alle Hamsuns romaner.

Men hvordan er det egentlig gået til at Hamsuns navn er blevet uløselig knyttet til Georgien!
Vi skal mange år tilbage, til 1898, da tager Hamsun ud på en lang rejse sammen med sin første kone Bergljot:
Det resulterede i 1903 i bogen "I Æventyrland, oplevet og drømt i Kaukasien"

Bogen slutter med disse ord, der er gået ret ind i hjertet:
"Det er ud på Eftermiddagen. Jeg sidder her ved det aabne Vindu og ser nøgne Mænd som rider heste tilvands i Sortehavet. Deres Kroppe er mørke mod den blaa Sjø. Og Solen skinner endnu paa Ruinerne af Tamaras Borg som rejser sig op af den lodne Skog.
Imorgen drager vi igen til Baku og siden videre mod Østen. Saa vi er snart ude af dette Land. Men jeg vil altid længes tilbage hertil. Ti jeg har drukket af Floden Kur."


"...floden Kur."

Fuld af forventning satte vi kursen mod Eventyrlandet, til et fremmed land og til fremmede mennesker.
Underligt, her står vi i et fremmed land, med fremmede mennesker rundt om os, og alligevel har vi en varm følelse af noget varmt og føler os utrolig velkommen.
Gennem den slørede morgendis, og med regnvåde gader, fik vi det første glimt af Tbilis, der ligger som strøet ud over bjergene og floden Kura eller Kur som Hamsun kaldte den, på det lokale sprog er navnet Mtkvari.
Hamsuns ord stod pludselig levende for mig:
"Nu ser vi Tbilis langt borte, som prikker, som en særskilt Verden. Ovenover Byen hviler en Taage af Røg. Dette er da Tbilis, som saa mange mange russiske Digtere har skrevet om og hvor saa meget i den russiske Roman har foregaat. Jeg blir et Øjeblik ganske som en Ungdom og ser forundret frem og hører mit Hjerte banke. Jeg har den samme Fornemmelse som den første Gang jeg skulde høre Georg Brandes holde Foredrag" .
Der kunne skrives mange sider om vores oplevelser, dog det tillader pladsen ikke så I må nøjes med nogle uddrag.


Rigtige mænd!

Med spænding ankom vi til det tidligere Hotel London, hvor Hamsun boede i 1899, det er nu private boliger, en mindeplade uden på huset fortæller om besøget.
Huset var flot og velholdt udvendig, indvendig i trappeopgangen kunne man nok få et indtryk af fordums storhed, de store malerier med maritime motiver var der stadig. Men der var også tydelige tegn på forfald og manglende vedligeholdelse. Det var anderledes da Hamsun var der.
Griber man fat i Hamsuns egen beskrivelse for 106 år siden kan man læse følgende:
"Mit eget Hotel, London, havde stjærne. Byen havde 160 Tusind Indbyggere hvoraf der var dobbelt saa mange Mænd som Kvinder. I Byen taltes 70 Sprog. Gennemsnitsvarmen om Sommeren var 21 og Gennemsnitskulden om Vinteren 1 Grad. Tiflis har staat under romersk, persisk og tyrkisk Overhøjhed og staar nu under russisk. Sit Opsving i den nyere Tid skylder Tiflis sin gunstige Stilling som Krydspunktet for Handelstrafikken fra det Kaspiske Hav og fra Sortehavet, fra de armeniske Højlande og fra Rusland over Kaukasusbjærgene. Byen har et storartet Museum, har Teater, Kunstsamling, botanisk Have."
I dag er her omkring 1,3 millioner indbyggere.
Overfor ligger parken stadig grøn og indbydende som en oase midt i trafikstrømmen som på Hamsuns tid, dog er menneskene vi nu møder moderne klædt og det myldrer også med kvinder! Hamsun beskrivelse lyder:
"Ligeoverfor Hotellet ligger en stor Park og jeg begiver mig ind i den, gaar tværs gennem den og kommer ud paa den anden Side. De fleste Folk jeg ser gaar i kaukasisk Dragt med Vaaben; nogle gaar ogsaa i europæisk Jakke og stiv Filthat; Officererne er i tsjerkessisk Uniform. Jeg ser næsten ingen Kvinder ude."


Plaquetten på Hotel London Det tidligere Hotel London (og 2 kvinder!)

For os blev nogle af højdepunkterne kontakten med forskellige medlemmer af Hamsun-selskabet, bla. kunstneren Otar Djaparidze, en meget stor beundrer af Hamsun . Han boede nærmest i et museum, jo man kunne komme ret ind fra gaden og bese et par rum der var fyldt med faderens Ucha Djaparidze og hans egne billeder.Olga var tolk, ingen af de kunstnere vi traf talte andet end georgisk og russisk, og underlig nok, hver gang havde vi en fornemmelse af at forstå hinanden uden ord. jeg vil aldrig glemme det bevægede øjeblik da han tog et elsket familieklenodie frem, der havde tilhørt hans onkel, nemlig et signeret foto af Knut Hamsun, hvor han i 1935 takker for det tilsendte venlige brev. Brevet til Hamsun var skrevet på Tysk og startede sådan her:
"Næsten hver dag går jeg forbi Hotel London, hvor De tilbragte et par dage under Deres ophold i Tbilisi......"
og brevet slutter med disse smukke ord:
"Lev vel, og lev længe store Hamsun, og til de milioner der holder af dem nu og til de millioner der de næste århundrede vil holde af dem, kan de også tilføje mit navn. den trofaste beunderer og ven i Georgien.
Med tålmodighed vil jeg vente på et livstegn på at De har modtaget mit brev og den tilsendte bog.
USSR Kaukasus Tiflis. Gregor Djaparidze"

(Den tilsendte bog var af den georgiske digter Rustaveli) Som vi ved blev hans ønske opfyldt og familien er ejer af en fin hilsen fra Hamsun. og hvad den betyder aner man bare ved at se den varsomme måde billedet bliver berørt, som et fint pust. Jeg anede nok at Hamsun havde sat sig spor hos folk i Georgien, men her begyndte jeg virkelig at ane dybden og hvor meget de forstod af det hamsunske sind. Hamsuns måde at skrive på gik ret ind, her er det digteren Hamsun der er i højsædet.


Otar Djaparidze og undertegnede med Hamsuns foto Otar Djaparidzes billede (øverst) og faderens (nederst)

I ateliet og boligen til kunstneren Dimitri (Dima) Eristavi, også en stor beundrer af Hamsun, der straks kan fremvise nogle eksemplarer af Hamsuns bøger der ligger på et bord og viser tydelige tegn på at have været læst. Over kaffe og is, omgivet af alle hans smukke billeder, og en enorm flot udsigt.fik vi med Olgas hjælp en god snak med et spændende menneske, der med et kunstnerisk følsomt sind havde en utrolig indsigt i Hamsuns digtning, det viste sig at være karakteristisk for alle vi mødte, denne umidelbare og intenforståelse for de hamsunske ord. På mit spørgsmål om hvorfor de var så begejstrede for en nordisk kunstner var svaret helt enkelt. Fordi han forstår os! Hamsuns ord har altså ikke mistet sin kraft ved at gennemgå to gange oversættelser! Fra russisk eller tysk til georgisk.


I Dmitri Eristavis atelier


Sammen med Olga var vi inviteret til at besøge kunstneren og billedhuggeren Irakli Ochiauri´s i hans atelie, et møde med en meget stor beundrer af Hamsun og en fantastisk personlighed Han tog mig straks i hånden og spurgte via Olga: Hamsun er her i ateliet, kan i finde ham? sandelig om han ikke havde malet den unge Hamsun ind på en stor frise i væggen, det er jo ikke til at begribe, her sidder Hamsun altså i selskab med alle de nationale georgiske personligheder, hvor dybt deres kærlighed og kendskab til Hamsun er her, jeg bliver lige forunderet og dybt rørt hver gang. Her hersker en kendskab til det specielle hamsunske sind, en forståelse der går langt ud over de kulturelle grænser, jeg fatter nu endnu mere af det hamsunske talent, nemlig evnen til at skrive med så ufattelige ord, at de går ret ind i hjertet og taler til dig personligt uanset hvor i verden du bor.Over kaffe, kage, is og jordbær fik vi os en meget aktiv diskution om Hamsun og verden, han var også en del inde på den politiske Hamsun, det eneste sted hvor det emne blev diskuteret. Men igen, her var der ikke tale om fordømmelse, forståelsen var altfavnende. I det lille katalog han gav os over sine billeder, skrev han følgende ord til os:
"Med kærlighed og respekt for vores kærlighed til Hamsun."


Irakli Ochiauri og Knut Hamsun Fra Irakli Ochiauris atelier

En stor oplevelse ventede nu på os, var inviteret på besøg hos to digtere, de boede også i et af højhusene.
Aldrig vil vi glemme den utrolig spændende samtale over vodka og chokolade med den berømte digter Otar Chiladze, der nu er foreslået til Nobelprisen for anden gang, han og hans bror Tamaz, der også er digter, er begge meget varme Hamsun beundere. Det var som flød vi ind i en verden af varme og venlige ord, alt formidlet via Olga der oversatte og videregav deres beundring for Hamsun, der blev flittigt skålet og udbragt mange kloge ord, jeg sad med en utrolig varm følelse inde i mig, ved lyden af ord om Hamsun, som jeg syntes jeg forstod inden de nåede mig via Olgas oversættelse. Vi gik derfra som i en rus, og det var ikke på grund af de to små vodkaer jeg havde drukket.


Litterære diskussioner... og politiske diskussioner

"Vand fra floden Kur. Og det var det galeste af alt. For den som engang har drukket af floden Kur, vil altid længes tilbage til Kaukasien.."

En udstilling af den berømte maler Edmund Gabriel Kanandadze, sammen med Keti tilbragte vi en spændende time med at se og diskutere, farverne ligesom lyste ud mod os. Bagefter var vi sammen med Olga inviteret ud i ateliet til Edmund, han boede også i kunstnerhøjhuset! Vi blev budt noget så hjertlig velkommen hos Edmund og datteren Tsira, der nu kunne afløse Olga med at oversætte, hun snakkede udmærket engelsk. Det blev en uforglemmelig oplevelse. Atter engang traf vi en kunstner der havde elsket Hamsun hele sit liv, en hånd greb ned bag en række af billeder og frem kom nogle Hamsun bøger. Over Edmunds hjemmelavede vin og det efterhånden kendte indbagte Georgiske brød, gik snakken nu livligt først og fremmest om Hamsun. Min egen kendskab til Hamsun bliver hver dag udviet, her hos Edmund så jeg lysende klart, Hamsun ord bliver til billeder, det er ikke nemt at forklare, men vi bliver hver dag helt opløftet over de beskrivelser og følelser vi ser når Hamsun bliver nævnt. Edmund fortalte at Hamsun havde inspireret ham til at blive maler, nej han malede ikke Hamsun direkte, men han befandt sig i hvert eneste billede han havde malet siden sin ungdom. Han var dybt berørt over mennesket Hamsun "som elskede mennesker så højt at han ikke kunne tåle at høre det gik mennesker dårligt", Edmund havde tårer i øjnene flere gange medens han fortalte om sin facination af Hamsun.


I Edmund Kalandadzes atelier

Aftenen blev tilbragt hos en anden helt speciel berømt maler og digter Elgudsha Berdsenischwili, der boede midt inde i byen i en lejlighed, sammen med sin kone Natalia. Over tyrkisk kaffe, kage, saft og jordbær, fik vi en intens og interesant samtale om Hamsun. Olga fortalte med et glimt i øjet at Edmund og Elgudsha kappes om hvem af dem der elskede Hamsun højest! Natalia var en varmhjertet perfekt tysktalende dame, så der slap Olga for at oversætte. Natalia er ved at oversætte Dronning Tamara fra den tyske førsteudgave, de havde desværre ingen der kunne klare oversættelsen fra norsk. Elgudsha, en farverig og herlig personlighed sad længe og grublede over hvilke ord han skulle skrive til os i det katalog vi fik af ham, følgende ord lyste da mod os! "Vi elsker Hamsun og det betyder at vi elsker livet og mennesker."
Aldrig er jeg blevet mødt med så mange elskede og varme ord omkring Hamsun, jeg er jo i forvejen dybt begravet i min facination for Hamsun, men ved at møde ham i Georgien er den bare blevet endnu større.


Hjemme hos Elgudsha Berdsenischwili

Georgien, landet der efterlod dybe spor hos Hamsun og nu hos os, vi vil aldrig glemme den varme og gæstfrihed vi er bleven mødt med overalt, specielt hos Olgas familie.
Nej vi drak ikke af floden Kur, det ville vist have været temmelig sundhedsfarligt, men skålede i stedet i Dronning Tamara champagne den sidste aften og lovede at vende tilbage til Eventyrlandet igen.


Leila, Keti og Olga Zhgenti samt undertegnede

Læs også hele dagbogen fra vores rejse

(Alle citater fra Hamsuns "I Eventyrland" er fra førsteudgaven fra 1903)


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at