Flot adaption af Hamsuns August på i Tromsø (Landstrykere):

Hålogaland teater forsætter deres ekskvisite serie af dramatiseringer af Knut Hamsuns værker. I den aktuelle Landstykere har vi med en lille perle at gøre.

Forestillingen er morsom - meget morsom! - men den rammer også sjælen og stemningerne i Knut Hamsuns bøger perfekt. Vi møder August efter at han er tilbage i småsamfundet Polden (bemærk postnummeret 8293!). Han har været ude i verden og set meget stort - hvor meget han faktisk har set og hvor meget han opdigter ved vi og Poldens indbyggere desværre/heldigvis ikke. Men han vil med djævelens vold og magt have udvikling i Polden, koste hvad det vil. Han sætter derfor det ene projekt i gang efter det andet men på trods af den gode vilje mislykkes mange af projekterne og de projekter som egentlig lykkes bringer ikke ubetinget lykke til det lille samfund.
Instruktør Ynge Sundvor starter og slutter forestillingen med et flot klassiskt greb, en ramme fortælling der lader urjøden Pabst spillet af Stein Winge agere som fortælleren, Vorherre og Knut Hamsuns alter ego. Et fint træk med mange fortolkningsmuligheder: Hvem var den første jøde (ur-jøden)? Vorherre selv. På samme måde lader Hamsun Pabst sælge gode ure - altså et langt og godt liv - til gode mennesker og dårlige ure og korte liv til mindre gode folk. Alt illustreret af videoklip med ure der går alt for hurtigt. Pabst er også den eneste som kan stoppe August i nogle af hans forryktheder. Til slut er udviklingen skredet så langt frem at selv Vorherre er blevet gammel.
August selv er den fanden-i-voldske, dybt charmerende og ekstroverterede personlighed. Første gang han åbner munden og viser sit blændende smil - bemærk lydkulissen! - forstår vi hvorfor hans naboer bare må følge hans indfald omend langsomt. Eirik del Barco Soleglad spiller ham med stor charme, humor og autoritet og bærer en stor del af forestillingen selv om instruktøren holder en fin balance og lader stykket være en ensemble-præstation.
Augusts modpol er den stille Edevart som kun længtes væk eller hjem til præriens uendelighed - igen flot illustreret af video-projektionen af uendelige bølgende hvedemarker og skyggerids af idealkvinden Lovise Margrete eller er det et Freudiansk dødsønske som er længslen i Edevart? Edevart er fantastisk spillet af Trond Peter Stamsø Munch, det er virkeligt godt teaterhåndværk at være så præsent på scenen med så få replikker.
I det hele taget er castingen perfekt i forestillingen. Alle skuespillere Marius Lien (dobbeltrolle som Joakim og Ezra), Svein Harry Schöttker-Hauge (Karolus), Guri Johnson (Ane Maria), Rebekka Nystabakk (Ragna), John Sigurd Kristensen (Theodor) og Kristine Henriksen (Pauline) fylder deres roller perfekt og får lov til at udarbejde deres figurer - som små perler i et smykke - så alt fungerer som et hele.
Scenografien er enkel men effektiv: udover de flotte video-sekvenser og de drejebare bagstykker er butiksdisken (her cafedisken) omdrejningspunktet i helt konkret forstand. Ubetalelig morsom er også diskens forvandling i en båd.
Et virkeligt vellykket greb er også oversættelsen til nordnorsk (Morten Kjerstad) som forøger autensiteten og nærheden til Knut Hamsun.

Uanset om Knut Hamsuns ærinde er civilisationskritik, grøn/økologisk synsvinkel eller om psykologiske processer i spændingen mellem den gode vilje og det muliges kunst er det vigtigste, så tilbyder forestillingen mange tolkningsmuligheder flot indpakket i et morsomt og veloplagt stykke.

Gå ind og se forestillingen hvis Du på 2 timer vil se hele Poldens udvikling rullet ud foran dig, særdeles morsomt og intelligent præsenteret af veloplagte skuespillere.

På premiereaftenen den 8. sepember belønnede publikum fortjent forestillingen med langvarige stående ovationer.

Fakta:

Forestillingen spilles på Hålogaland teater indtil 8. oktober. Læs mere hos www.ht.tr.no/

Derefter går forestillingen på tourne i 21 byer med Riksteatret fra 13. oktober til 13. november. Læs mere hos www.riksteatret.no/


© Kirsten Hedvig Rasmussen www.hamsun.at